søndag den 3. februar 2013

RANDERS REGNSKOV.

I lørdags skulle jeg afsted til et 40 plus event, en tur til Randers Regnskov.
Jeg tog med toget, og fra banegården i Randers er der ikke langt at gå hen til Regnskoven. Og da Mc.Donalds ligger overfor, var det der jeg indtog min frokost.

Vi var et pænt antal venner og bekendte fra 40 plus der var samlet til dette event, kun manglede ham der oprettede eventet. Så det var Madsen som førte os rundt.

Jeg har før været med i Regnskoven, men det er nu altid en god oplevelse, og man bliver aldrig træt af at kigge på de mange dyr.

Nogle af dyrene gemmer sig og man skal kigge godt efter hvis man vil have øje på dem.
Og så er der de dyr som gerne agere fotomodel, som nu denne fugl. Den sad helt roligt på rækværket omringet af glade mennesker, og lod sig forevige.

Vi var også en tur i ormegården, eller slangetemplet. Men man kunne ligeså godt have taget en tur i et havecenter og kigge på haveslanger, for der var sgu ikke meget liv i slangerne.


Så var det mere interessant at kigge på fiskene, her var der masser af liv i baljen.

Efter rundturen, var det nu blevet tid til vi satte os i cafeen.

Og her er det så jeg må kritisere Randers Regnskov.

For det er ikke et særligt spændende valg af mad de tilbyder, og det er dyrt og ikke lækkert, og så går det ufatteligt langsomt.
Jeg tog mig blot en fadøl, og en isvaffel.

Men alt ialt var det en god lørdag, i selskab med mine gode venner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar