tirsdag den 12. februar 2013

Jeg vil ikke have en kæreste.

Nu begynder mit liv at få et mere positivt indhold, og min økonomi at blive mere stabil.
Og det bliver endnu bedre, om 2 år er jeg færdig med at betale lånet på min bil, så vil jeg få 1700 kr. mere til mig selv om måneden.
1700 kr. om måneden, det er 20.400 kr. om året. Der har jeg så tænkt mig jeg vil sætte de 10.000 ind på en spærret konto, så vil jeg efter 10 års opsparing have 100.000 kr. Så mange penge har jeg aldrig ejet.

Mit boliglån går også i den rette retning, og er ude af verden inden jeg går på efterløn.
Når jeg fylder 64 om 14 år går jeg på efterløn, og vil så flytte til Asaa.

Asaa er en lille hyggelig by langt oppe i Nordjylland, ligger smukt omkranset af søer, skove, Havet, og har sin egen lille havn.
Fra Asaa har man under en times kørsel til; Aalborg, Sæby, Frederikshavn og Skagen. Skulle man en dag kede sig, kan man fra Frederikshavn tage med færgerne på en-dags ture enten til Oslo i Norge, eller Göteborg i Sverige.

Jeg ser sådan på det, at i Assa bliver livets efterår til et forår der varer lige til man bliver lagt i sin kiste.

Og tænk så på at når jeg flytter til Asaa er jeg GÆLDFRI, skylder ikke en krone. Tilgengæld har jeg sparet lidt sammen på kistebunden, så der venter mig et pragtfuld seniorliv oppe i Nordjylland. 

Og derfor vil jeg ikke have en kæreste, jeg vil være single resten af mit liv.

Jeg har haft kærester og ved hvad det indebærer, så tvinges man til at stifte gæld.
Hun forlanger det og hende familie, venner og omgangskreds , forventer af dig, at du sætter dig i gæld for hendes skyld.
De presser på og kommer med kommentarer som disse; Jamen du kan jo nok forstå, og det er så fornuftigt, og hvorfor skulle du have det bedre end andre mænd. Og hun går jo i seng med dig, så du kan ikke være andet bekendt.

Det er så årsagen til jeg i hele min ungdom og det meste af mit voksenliv har siddet i gæld, og hvad har jeg fået ud af det ? Ikke en fucking skid.
Jeg har bare kunnet sidde og kigge på, at min omgangskreds købte modetøj, tog på fede rejser, og fik fisse.
Jeg fik ikke noget havde ikke råd jeg sad jo i gæld, så mit liv gik blot ud på, at nøjes med og at vente og drømme om at vinde penge så man kunne få råd.

Nu skal jeg ikke længere vente og behøver ikke at drømme, det er ikke fordi jeg har vundet i Lotto, for det har jeg ikke. Men jeg har i dag en økonomi der tillader mig, at købe det jeg   godt kunne tænke mig, og der er råd til nogle gode oplevelser.
Nogle ting sparer jeg op til og gør det gerne, det er min drøm at købe et Gorenje Retro Køleskab.
Jeg syntes det er sådan et flot køleskab, jeg får først råd til det til januar.
Det passer mig også fint, for i år sætter jeg skik på min stue og mit pulterkammer. Og til næste år bliver det så mit køkken og badeværelse der står for tur, og så vil jeg have det køleskab.

Jeg skal bo her de næste 14 år til jeg går på efterløn, så min lejlighed skal have en lille renovering, der er desværre ikke råd til den helt store, men bare en lille renovering så er det tilfredsstillende, og så kan jeg sagtens leve med at skulle bo her de næste 14 år.

Så jeg vil ikke have en kæreste, for min lejlighed er ikke stor nok til, vi kan bo to mennesker her.
Og så vil jeg blive pisket til at stifte gæld igen, og det nægter jeg.
Skulle jeg så leve med sådan en kvinde, ville jeg ikke orke at gå i seng med hende ikke engang at holde hende i hånden, for hun ville bare være en daglig påmindelse om, at nu skal jeg ikke have mere ud af mit liv og nu kan jeg opgive min drøm om at flytte til Asaa.
For skal jeg til at sidde i et 30 års boliglån, kommer jeg til at sidde i en gæld jeg først er ude af igen når jeg er fyldt 80.

Så er der sikkert nogle der vil sige, at du da sagtens kan flytte til Asaa alligevel om 14 år. Jo muligvis, men med gæld i banken og på efterløn, kan man jo nok regne ud, at så bliver det aldrig det forår jeg vil glæde mig til at opleve.
Så bliver Asaa blot et mål jeg må opgive, og skal så bare nøjes med at blive i Struer.

GU VIL JEG EJ !!!  Nu er jeg så tæt på at kunne realisere mine drømme, så skal der sgu ikke komme en kælling og ødelægge mit liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar