søndag den 24. februar 2013

NY COMPUTER

Da jeg igår havde været til Ferie Messe i MCH og syntes jeg havde set det jeg ville se, kørte jeg til Herning Centret.

Her fik jeg købt 2 nye skjorter.

Hos Tøj eksperten fandt jeg en pæn blå skjorte til 200 kr., og hos Marcus en knaldrød skjorte til 100 kr.

Jeg var da også lige på Jensens Bøfhus, hvor jeg fik en lækker bøf med pebersovs og kartoffelgratin, og chokoladekage til dessert.

Bagefter var jeg henne ved "3"s bod, da jeg overvejer at købe ny computer og så ville jeg gerne vide, om jeg uden videre kan sætte mit 3 stik i den nye computer.

Så skal jeg da love for jeg fik nogle varer med hjem.

En Web Cube, den stiller jeg i vindueskarmen og så har jeg trådløs internet herhjemme, og så et nyt stik jeg plugger i når jeg er på tur.
jeg har stadig mit gamle stik til 3, og det virker stadig.

Og så sagde jeg farvel til TDC og er nu kunde hos 3. Jeg skiftede over til TDC som mobilkunde for at få adgang til de 18 millioner musiknumre, men jeg var nu aldrig tilfreds med TDC.
Selv om jeg har TDC oprettet på Betalingsservice, så gik der længe før det fungerede. Dette problem har jeg aldrig haft med 3, det kører helt automatisk.
Og TDCs 18 millioner musiknumre, dem har jeg faktisk aldrig hørt.

Når jeg går over til 3 siger jeg så farvel til alt det musik, men jeg overvejer så at oprette mig på en anden musikudbyder.

Hos Expert kiggede jeg på ny computer, en Samsung. En lille handy computer med 13 tommer skærm, og den vejer ingen ting, så den er nem at have med på rejse og sidde med i tog og bus.
Prisen er omkring 5000 kr.,der er så ingen CD og DVD drive i, men det bruger jeg nu meget sjældent. Så jeg vil beholde min gamle computer hvor der er CD og DVD drive i, så har man det hvis der skulle blive behov for det.

Den nye computer vil jeg vente med at købe til jeg får ferie i uge 15, så har jeg tid til at spare de penge op den koster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar