søndag den 10. oktober 2021

STØT BRYSTER & KELD OG HILDA

 

Lørdag d.9. Oktober skulle den årlige begivenhed på Det lille Apotek i Struer, finde sted: LYSERØD LØRDAG, hvor man støtter brysterne.

Jeg havde indbetalt 25 kr., til morgenmad, men da jeg om eftermiddagen skulle opleve Keld og Hilda i Folketshus, tog jeg bilen op til Det lille Apotek, for at undgå at falde i vandet. 


Falde i Vandet kunne nemt være sket, for sådan en morgenstund på Det lille Apotek, er nu hyggelig. Friske rundstykker, varm leverpostej, basser, kaffe, og så kunne man få en Bitter til morgenkaffen. 

Jeg kunne holde mig på måtten, nøjedes med en Underberg. 


Kl.13:30 blev dørene i Folkets Hus åbnet, og nu lod jeg bilen blive hjemme. For når Keld og Hilda slutter, skulle jeg igen op på Det lille Apotek. 


Keld og Hilda er på turne i anledningen af de tilsammen kan fejre 100 års jubilæum. 

Præcis kl.14 gik de på scenen, og sikke nu en underholdene eftermiddag vi fik. 

I hele min barndom elskede jeg når Jørn Hjorting i P3 sendte Dansk Toppen, det var noget god musik med en sjov tekst, og i dag så mange år efter, elsker jeg sgu stadig de sange fra dengang. 

Derfor var jeg vred på Venstrefløjen, dengang de fik lukket Dansk Toppen, hvor har de ødelagt meget. Det var også Venstrefløjen der fik stoppet Ingrid og Lillebror, og Kaj og Andrea. Fordi de fik børn til at grine, og børn måtte sandelig ikke grine, de skulle undervises. 

Kaj og Andrea og Ingrid og Lillebror blev afløst af nogle pædagoger som talte ned til børn, det lærte man intet af. Meget kan man beskylde Kaj og Andrea for, men de talte aldrig ned til børn. De var altid i øjenhøjde med børn, og så var de naturlige.

Kajs ansigtsudtryk når han skulle kysse Andrea, var jo helt naturlig. Sådan reagere en dreng hvis han skal kysse en pige, piger reagere såmænd ligeså, hvis de skal kysse  drenge. 

Af Kaj og Andrea og Ingrid og Lillebror, lærte man faktisk mere, end de dumme pædagogers talen ned til børn. 

Derfor var det forfejlet at lade Venstrefløjen få den magt, at lukke alt der kunne underholde. 


I Pausen blev der serveret kaffe og kage, og så fik vi endnu en time med Keld og Hilda. 


Efter koncerten var det tid til aftensmad, jeg gad ikke pølser, og tog på Amore. Her fik jeg en omgang spaghetti med kødsovs.

Og så op på Det lille Apotek. Værtshuset Støtter Brysterne, og samler penge ind til brystkræft, da ingen bryster skal rammes af den forfærdelige sygdom. 

Det var dagen hvor man skulle drikke drinks, hvor overskuddet og drikkepenge røg lige i dåsen.


Jeg drak nogle snaps med citronvand, den gode gamle Gule Flyver. 

Amerikansk Lotteri var der også, jeg fik købt nogle lodder. Og jeg vandt sgu,



En oppustelig pude, fra JYSK. 

Livemusik skulle der også være, det var Flying Moment der skulle optræde.



De er gode, men De Gule Flyvere begyndte at virke, og efterhånden var der så mange mennesker på værtshuset, at det blev noget trangt at komme omkring.

Jeg syntes det var på tide, at ringe efter en Taxa, og komme hjem i seng. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar