fredag den 13. december 2019

LUCIAOPTOG I HOLSTEBRO

I Lokalavisen læste jeg, at der Fredag d. 13. December, skulle være Luciaoptog i Holstebro. Det er så sjældent jeg kan opleve denne December begivenhed, derfor tog jeg i dag til Holstebro. 

Det var først kl.17 begivenheden skulle finde sted, så kunne jeg nå at få min frokost på Dalle Valle.
For ikke så længe siden, var jeg på Dalle Valle i Holstebro, for at få Aften Buffeten, hvilket jeg var meget tilfreds med. Man kunne tydeligt mærke, der var kommet nye medarbejdere og en mere kundevenlig betjening, og det samme kan kun siges om frokost/brunch buffeten. 

Jeg havde i dag blot bestilt Brunch buffeten, med en øl og en kop kaffe. Så kom de og sagde, at jeg kunne få det som All Inclusive til kun 129 kr. 
Og det var noget virkeligt lækkert mad, så jeg tager gerne igen på Dalle Valle i Holstebro.

Bagefter var jeg på Bierstube og nyde en Tysk øl, inden jeg skulle hen på Broen.
Men at stå på Broen og vente på Luciaoptoget, var godt nok meget koldt, så hvorfor ikke nyde en enkelt øl mere ?

Så jeg tog på River Saloon, det er mange år siden jeg sidst har været der. 
Sidst jeg var på River Saloon havde de en DJ som lignede Saddam Hussein, og han så virkelig også ond ud, men han kunne kat' mig spille alt det fede musik fra en svunden tid.
Om denne DJ lever endnu, aner jeg ikke. Men River Saloon ligner sig selv, det eneste nye tiltag er da vist, de har fået en Rygerkupe.

Klokken blev 17 nul dut, og nu skulle Luciaoptoget foregå. 
Til dem der kender Holstebro, kan jeg fortælle, at optoget kom oppe fra Gågaden, og nede ved broen skulle de ikke gå hen over broen, men dreje ind gennem smøgen mellem Banken og Pizzabaren. 
Var man blot taget til Holstebro for at se Luciaoptoget, var man blevet skuffet. For de sang ikke sangen, de viskede den kun. Og så var der heste med, og disse heste så meget nervøse ud. Og man ved godt hvordan nervøse heste kan reagere, og så i den tætte folkemængde. Til alt held, kunne rytterne styre deres heste, så ingen kom til skade.

Hele seancen varede blot 5 minutter, så kunne jeg gå tilbage til River Saloon.
Jeg havde nemlig set, de har Thor Øl, og det er nu sjældent man får denne Randers øl. Jeg kunne nå at få ikke blot en men 2'er inden jeg skulle op til toget.

Nu ligger landet sådan når man har drukket øl, går man ikke så langt på literen.
Så da jeg nåede til Kruset, kunne jeg lige nå en øl der og få tisset, inden det sidste stykke til banegården.

Og så var det også hjem. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar