onsdag den 25. december 2019

JULEAFTEN ALENE

Sidste år fik jeg den bedste Juleaften, jeg nogensinde har oplevet. Der tog jeg med DFDS færgen, på et Mini cruise fra København til Oslo. 
At fejre Juleaften ombord på en færge, er hyggeligere end at være bænket rundt om et familie bord. For der sker ikke andet end det sædvanlige, den samme dug og servietter, bordpynt, og de samme mennesker, og såmænd også de samme samtaler. Ombord på en færge møder du mennesker, der ligesom dig, er blevet træt af det sædvanlige, og er taget ud for at opleve noget nyt. 
Det gør Juleaften ombord hyggelig, fordi du møder mennesker som gerne vil fortælle deres livshistorie, og så får man på denne måde nogle andre samtaler end de sædvanlige. 
Jeg håber jeg på et tidpunkt, atter får mulighed for og råd til, at fejre Juleaften ombord på DFDS færgen. 

I år skulle jeg fejre Juleaften alene, havde ellers hold øje med, om der var nogle værtshuse der holdt Juleaften for deres kunder, det var der sidste år, men ikke i år. Så må man krybe til Korset, og fejre Juleaften alene. Det gør nu ikke spor, nogle gange har man brug for at være lidt alene, og på en Juleaften er der meget godt i TV, så man keder sig ikke. 

Den eneste tradition jeg kan lide at bevare Juleaften, er at se Disneys Juleshow.
Om jeg fatter de mennesker der påstår at Disney er krænkende, hvorfor Fanden skal alt i dag gøres politisk og til noget der er forkert ?
Og jeg kan da slet ikke se, hvorfor man begynder at rette ind efter disse mennesker, og giver dem den magt. Man burde i stedet give dem nogle halve kartofler og nogle gamle viskestykker, og så sætte dem over i et hjørne hvor de kan få lov at sidde og lave kartoffeltryk, i mens vi fornuftige mennesker kan sidde i fred og lade os underholde, af de søde og sjove Disney berømtheder. 

Når man skal sidde alene Juleaften gider man ikke stege en And, det fik jeg Mortens Aften på Rådhus Kælderen i Holstebro, så i stedet fandt jeg på noget andet. 

Hotwings & Flødekartofler. 

Jeg har set TV-reklamen for de her Flødekartofler, og tænkte at dem ville jeg prøve.
20 minutter i ovnen, eller 7 minutter i microovnen, jeg valgte den sidste mulighed.
De bliver gode i micro'en, men næstegang vil jeg prøve i ovnen, og så lige pynte dem med et tykt lag ost, så gætter jeg på, de bliver rigtige gode.
En flaske Rødvin ville jeg have, og gik ud fra når den var i en så mørk flaske var det Rødvin, men desværre var det blot en Hvidvin. Den var nu ikke helt så god, og blev hældt ud i kloarken, så kunne rotterne også mærke det er Juleaften. 
Heldigvis havde jeg en øl hjemme, den tog jeg da jeg var færdig med at spise.

En Julegave var der, fra min arbejdsplads HK Scan i Vinderup.
Vi får en række gaver vi kan vælge i mellem, sidste år valgte jeg en lampe. Da jeg fik den hjem og fik den åbnet, skulle det vise sig, man selv skulle samle den. Så nu ligger den blot i kassen uden at have været i brug, hvad der skal ske med lampen aner jeg ikke.
I år valgte jeg en bordgrill, og den tror jeg faktisk jeg får megen glæde af.
I hvert fald skal den afprøves, på et tidspunkt. 

Til slut ønsker jeg Rygerkupeens læsere :

                          EN GLÆDELIG JUL 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar