søndag den 2. juni 2019

SOMMERFEST PÅ IRISH PUB.

Lørdag aften skulle jeg til Sommerfest på Irish Pub i Vinderup, inden da, var der lige noget der skulle overståes. 

Lørdag d.1. Juni blev Skipperkroen i Struer sidste åbningsdag, kroen lukker. Hvad der fremover kommer til at ske må tiden vise, om vi så skal have endnu en tom bygning i bymidten, eller om der som planen lyder, skal være en Sportsbar, vi venter spændt på hvad der bliver besluttet. 

Men os som har været medlem af Sparreforeningen, skulle have udbetalt vores penge.
Jeg fik udbetalt 800 kr.
Bagefter var Skipperkroen vært for en afskeds fest, med mad og alt hvad man kunne drikke, på Husets regning.
Men da jeg for længe siden tilmeldte mig Sommerfesten på Irish Pub, og havde betalt til det, kunne jeg ikke være med til Afskedsfesten. 

Det tog jeg kunne komme med til Vinderup landede derude kl.16:32, og det var først kl.18:00 festen på Irish Pub begyndte.
Så kunne jeg stikke snuden indenfor på Den Gyldne Dame, og her var der fest.
Den Gyldne Dame har 1 års fødselsdag, og det blev behørigt fejret med livemusik, lidt godt til ganen, en kage, og dobbelt op på det man drikker.
For en rund tyver fik jeg to Tuborg, og et stykke kage.

Da jeg ankom på Irish Pub var de i færd med at gøre buffetbordet klar, vi havde betalt til gildet hvilket betød, vi fik serveret Helstegt Pattegris, og så var der fri øl / rød & hvidvin i 3 timer. 
Pubben havde hyret Stubkjærs Grill til at stå for al maden, og det var virkelig lækkert mad. 
Jeg skal love for man fik gris på gaflen, hele to gange, og man kunne også få lov at gå en tredje gang. Men nej, der er sgu også bund i fattige folk, to gange måtte være nok, der skulle jo også gerne være plads til øllene. 

Jeg sad ved et bord med plads til 6, de tre andre kom jeg i aftenens løb til at kende rigtig godt, og så mine 2 gode venner: Lene og Brian, som havde noget at fejre. Det var deres Bryllupsdag. 

Der var en ved bordet der hentede en flaske Blå Ugler, så vi kunne skåle i shots

det bliver man i godt humør af. Jeg kunne mærke jeg havde drukket mange øl, og trængte til at få noget andet.

Jeg gik til baren og købte en flaske Southern Comfort, og en stor Coca Cola, pris 450 kr.
Nogle vil sikkert mene det er dyrt, men det er faktisk dyrere at købe en enkelt drink ad gangen.
Og så behøver man ikke at tømme hele flasken samme aften, når man ikke ønsker at drikke mere, sætter man et navneskilt på, og så kommer den ud på hylden at stå.
Næstegang jeg kommer på Irish Pub, kan jeg nøjes med at købe Cola. 

Senere på aftenen skulle der være Live musik med Peter Sort Band, det sjove er, at der var ingen af de andre gæster som kender Peter Sort Band, heller ikke Pubbens værtspar, de havde blot hyret bandet for at prøve noget nyt.
Så jeg kunne fortælle, I har noget at glæde jer til. Peter Sort Band har jeg oplevet live flere gange på Bubsi i Struer, hvor de nærmest er husband. Senest oplevede jeg disse skøre kugler da Bubsi Skærtorsdag arrangerede en pubcrawl i bus, rundt til forskellige værtshuse .

Det er ved den søde grød, at Peter Sort Band, fik sat gang i festen på Irish Pub. Folk hyggede sig med at danse, spille luftguitar, og synge med på sangen om en Volvo B 18, 210.

Men kl.0:35 var det sidste chance for mig, for at komme med et tog hjem til Struer. Ellers skulle jeg blive i Vinderup til kl. 7:35 Søndag morgen. Dels er det noget længe at skulle sidde på Vinderup station og vente på et tog, og så er ens Søndag fuldstændig ødelagt. Og jeg syntes heller ikke lige jeg havde 250 kr. til en Taxa.
Så jeg måtte sige pænt tak for i aften, og så tage hjem.








 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar