søndag den 23. juni 2019

HØNSEGÅRDEN PÅ HANSIS BIER BAR.

På Fjerkræslagteriet HK Scan der har til huse et par kilometer uden for Vinderup, har vi en aktiv Personaleforening der meget opfindsomt er navngivet HØNSEGÅRDEN. 

Hønsegården arrangere udflugter, bowlingture, banko, for os. Og så har vi hvert år, en Sommerfest og en Julefrokost. 

Sidste år blev Sommerfesten holdt på Irish Pub i Vinderup, hvilket var en stor succes. Der deltog for engang skyld også flere kollegaer fra min afdeling. I år valgte man så at flytte festen til Hansis Bier Bar i Struer, hvilket betød der kom ingen fra min afdeling.
Det afskrækker ikke mig fra at deltage i festlighederne, jeg deltager så ofte jeg har mulighed for det, at jeg efterhånden kender mange af de kollegaer der findes i alle de andre afdelinger. 
En af dem er Susan.
Hende det Røde lyn udover at være kollegaer, mødes vi ofte på Irish Pub i Vinderup.
I går havde vi en aftale om at mødes på Bubsi, for at varme op til Sommerfesten henne på Hansis Bier Bar. 


Det var Bubsi selv som stod bag baren på Bubsi, og han lo og sagde, at jeg ligner Otto Leisner.
En sammenligning jeg bestemt intet har imod, det ville være værre hvis man blev sammenlignet med Morten Mellemøsten.
Vi havde en hyggelig times tid på Bubsi, inden vi skulle hen til festen.

Vi var kun 52 tilmeldte til Sommerfesten, og vi fik faktisk en meget fin fest.
4 timers fri bar, altså med øl, vand, vin og Mokai'er. 

Det var Super Brugsen der leverede maden, og det var virkelig lækker mad vi fik at spise.

Der blev spillet non-stop 80'er hits, så efter vi havde fyldt vores maver gik der ikke længe før vi fik fyldt dansegulvet.

Alle de andre kollegaer som ikke deltog, gik glip af en ganske underholdene fest, hvor humøret var helt i top.

Kl.23 skulle der være live musik, det var Djangos. Dørene blev åbnet for øvrig publikum, hvornår jeg tog hjem forsvinder i tågen.
Men i hvert fald, havde jeg det sjovt. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar