søndag den 10. december 2017

JULEFROKOST PÅ IRISH PUB.

Lørdag aften var jeg af sted til Julefrokost, på Irish Pub i Vinderup.

Julefrokosten begyndte kl.17:30, jeg var så klog at lade bilen blive hjemme og tog toget ud til Vinderup.

Jeg var der en time før vi skulle i gang, så der var lige tid til at hygge sig med en Carlsberg 1883.

Vi var over 70 personer samlet til denne Julefrokost, og jeg kom til at sidde til bords med 6 andre, og vi havde en skide skæg aften ved vores bord.

På Irish Pub er de gode til at arrangere Julefrokost, her bliver fjernsynet slukket for nu skal vi more os med hinanden, så i stedet for et tændt fjernsyn har de arrangeret en DJ.

En af pubbens værter var toastmaster, som bød os velkommen og vers go at sætte jer til bords. Og en kort beskrivelse af hvad vi kunne forvente os der skulle ske i løbet af aftnen, og flere gange talte han til tre, hvilket betød vi skulle skåle med hinanden.

Det var noget lækkert Julemad vi fik at spise, og i mens vi spiste underholdte DJ'en os med dæmpet musik. Men var også lige en tur rundt med mikrofonen for at folk til at synge med, og så fandt han noget musik det er flere år siden man sidst har hørt.
Eksempelvis 5 GANGE KAJ med "Alle børnene", I husker måske de her børnerim ? Den sang har jeg ikke hørt siden dengang det var sjovt at lytte til Radio Viborg.

Når man får noget at drikke skal man på WC, der ude i piskummen kan man stå og øve sig i at skyde bolden i mål, det var der flere mænd der syntes var pisse sjov.

Da vi var færdige med at spise tog toastmasteren mikrofonen, nu skulle vi rejse os op og danse i ring, i mens vi sang med på " Nu er det Jul igen, og det varer lige til Påske".
Det gjorde vi så, gik pænt rundt om bordene. Men så blev døren åbnet, og vi fortsatte ud på fortorvet og hele vejen hen til det andet værtshus , og så tilbage igen.
Nej hvor var det sjovt at se de bilister som kørte forbi, de fik sig en oplevelse over at se den flok tosser der løb hen ad gaden med nissehuer på, og sang i vilden sky.

Da vi var tilbage igen, var der dessert. Ris a la mande, og der var en der fandt mandlen. Personen vandt en stor æske chokolade, på størrelse med dem man kan vinde i Tivoli. 

Bordene blev sat til side der blev skruet op for musikken, for nu skulle der trædes op til dans.

Det var en hyggelig aften der måtte slutte for mit vedkommen, da jeg skulle nå et tog hjem til Struer. Men et er helt sikker, til næste år tager jeg igen til Julefrokost på Irish Pub i Vinderup.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar