søndag den 10. september 2017

FØDSELSDAGSFEST PÅ BUBSI.

Fredag aften efter jeg var i Holstebro for at spise, var jeg inviteret til fødselsdagsfest på Bubsi i Struer.

Det var min veninde Tina der ville fejre sin fødselsdag, hun blev 28 år.

Jeg har aldrig besøgt Tina, vi mødes kun på byens værtshuse. Men en gave ville jeg da købe til hende, aner ikke hvad hun samler på. Så jeg købte en Trold, det var godt ramt for hun blev glad for gaven.
Vi var 4 gæster til hendes fest, hun havde bagt en kage vi sad og spiste på Bubsi, og så gav hun 2 flasker Rom med cola til. Det blev en hyggelig aften, hvor vi blev spurgt af bartenderen om ikke også vi kommer i morgen (lørdag) ?
For der har værtshuset Bubsi 3 års fødselsdag, med gratis øl og mad. Jo det kunne da godt være.

Da vi havde fået de to flasker rom tømt, tog vi en tur op på Det Lille Apotek, inden der var sengetid.
Lørdag morgen stod jeg tidligt op, så jeg kunne nå at få vasket tøj. Jeg skulle også nå ud og handle ind, og besøge min mor på plejehjemmet.

Kl.16 gik festen i gang på Bubsi, menuen var Bøf med bløde løg og spejlæg, det var guf, og 2 timer med gratis øl.

Livemusk var der også, med The Granny's. De er gode til at underholde med nyt og gammelt musik.

Den eneste af mine veninder der dukkede op var Nadja, så vi hyggede os. 

Bubsi himself skulle op og synge, det var noget folk satte pris på.

Nadja og jeg ville hen på Skipperkroen, lige for at få en god nat øl, inden man skulle med en taxa hjem.

Jo det har været en ret vild weekend, med de omstændigheder jeg er i lige nu, er jeg nød til at tage ud og tænke på noget andet. Det er nu rart at møde gode venner og veninder som gerne giver knus og kram, og får mig til at smile.

Men næste weekend har jeg besluttet skal være absolut alkoholfri, og det står jeg fast på.
Der vil jeg se Vild med dans og Voice Junior. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar