Jo hvorfor ikke ? For her i Jylland er der mange mænd der tager en kasket på hovedet og en guitar i hånden, og så tror de at de er Kim Larsen.
Det lyder nu bare så uldent når Kim Larsen synger på jysk, det ville svare til at Johnny Madsen skulle synge " A køre å a motorvej" på en flabet københavnsk dialekt.
Så jeg tog med Mona og Claus, til koncerten med den ægte Kim Larsen, og det foregik i går aftes i Grenå.
Når man ser Kim Larsen kommer ind på scenen med sin stork, tænker man på Shu-Bi-Dua's sang " En Rocksangers farvel". Men når så den gamle hankat sætter sig i stolen tager sin guitar om sin hals og begynder at synge, er man klar over at han ikke synger på sidste vers, men at:
this is forever rock 'n' roll.
For det er muligt at benene ikke længere kan bære Kim Larsen, men i Guder det kan stemmen. Og vi fik alle de gode gamle hits, leveret med flabede kommentarer, og det lune smil.
Dog må jeg tilstå at de gamle Gasolin numre, der savnede man i den grad Søren Berlev i kul og koks afdelingen.
For ham trommeslageren der var med på scenen, tager verset i "Højt for træets grønne top" alt for seriøs, den der med, at Peter ikke må slå på sin tromme før vores sang er omme.
Så de gamle Gasolin hits lød en anelse fesen, her gør de jyske Gasolin kopier det faktisk langt bedre.
Men koncerten i helhed var såmænd rigtig god, og publikum hyggede sig. Der var slet ingen ballade overhovedet, og det var dejligt vi ikke stod som sild i en tønde, men at man kunne omkring hinanden både når man skulle til baren og på WC.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar