mandag den 28. november 2016

MED BUSSEN TIL TYSKLAND

For et par uger siden, tog jeg med på en lørdags tur til Tyskland hvor jeg ikke fik købt så meget.

Herning Turistfart har også en lyn tur til Tyskland, hvor man tager afsted om søndagen.
Jeg tog med i går kl.8:20 fra Tegltorvet i Struer, bussen skulle så rundt og samle flere kunder op. Dog blev vi ikke så mange, i alt blev vi 14 gæster.

Kl.12 var vi fremme ved målet, Fleggard i Aventoft hvor vi havde 2 timer til rådighed.

                                                                  www.fleggard.dk

Det var så en af de dage hvor det var lidt træls, for der var sgu mange der i det gode vejr, havde fundet vej til Fleggard.
Butikken havde ikke alle de varer hjemme, som de ellers viser frem i bladet, jeg var så heldig at få den sidste kasse Coca Cola.
Det var for øvrigt det der var min hensigt, at købe en kasse cola, og to kasser danskvand. Så fik jeg købt 4 flasker body shampoo, og noget chokolade.

Og så kom man ellers til at stå i en lang kø for at komme til kassen, hvor jeg dog husker i gamle dage når man tog på tysklandsture hvor folk drak hele vejen derned, da var det ikke alle der kunne styre deres brandert når de skulle stå i disse lange køer.
Men heldigvis i går var der ingen der var fulde, så folk tog situationen med højt humør, og da der ikke er nogen vej udenom kan man lige så godt tage det hele med et smil. Og med et smil, føles det nu alligevel som om det går knapt så langsomt.
Det var nu også en sød pige der sad ved kassen, så vi knejter kunne ikke lade være med at flirte, og hun var med på spøgen. Så jo, det var da hyggeligt.



Kl.14 var der afgang, og vi skulle hele vejen forbi Sønder Omme, Brande, Herning, og Holstebro, før vi kl. 18:00 var hjemme i Struer.

Nu har jeg mit lager fyldt med sprut, shampoo, sodavand, og chokolade. Så jeg orker ikke flere Tysklands ture i år.

Til foråret vil jeg på tur igen, men der har jeg nu tænkt mig selv at kører, og måske tage en overnatning og gøre det til en hyggelig weekend tur.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar