torsdag den 7. april 2016

KØBENHAVN I MIT EGET TEMPO

Torsdag skulle blot være en hyggelig dag i Hovedstaden, og det blev det.

Kl.12 havde jeg bestilt bord på Kanal Cafeen, for at få tiden til gå til da, tog jeg en tur på Nationalmuseet.

Der er stadig gratis entre, og kan jeg love for man kan få tiden til at gå.
De to timer jeg havde er bestemt ikke nok, man er nød til at afsætte hele dagen hvis man skal nå at se alt hvad Nationalmuseet rummer.

( Se billeder i mit galleri på Facebook)


Kanal-Cafeen har jeg fået anbefaldet at besøge.
Det er en interessant cafe at besøge, her er et leben af turister, lokale, og folk man har set i TV og i Se og Hør.
Og sikke noget lækkert smørrebrød man får serveret.

Jeg fik:

Hønsesalat på ristet franskbrød.

Skinke med spejlæg.

Varm leverpostej.

Og her til, en dejlig kold fadøl, og en iskold snaps.

Samlet pris: 302 kroner.

Vejret var ikke noget at prale af men heller ikke værre end man kunne gå en tur gennem Strøget.


Jeg fandt vej om til det gamle Konditori LA GLACE.
Det har længe været mit ønske at smage deres kager, nu var chancen der.
Der var jeg heldig at få et bord, og bestilte en Volmer Sørens lagkage med en kop kaffe.
Man får ikke bare en kop kaffe, næ her får man sin kaffe i en fin lille sølv kaffekande.
Det er ikke billigt til gengæld er det godt, og denne Volmer Sørensen lagkage, er en kage man ikke bare skovler i sig. Man skal nyde kagen i små bider så man får mest muligt ud af den gode smag.

Her vil jeg helt sikkert ind og have min eftermiddagskaffe igen, næste gang jeg kommer til København.

Jeg havde en ide om jeg skulle med på en tur rundt i København, med en af de turistbusser man bare kan stige på. Det må blive en anden gang, jeg valgte i stedet at tage en gå tur ikke bare pløje ned gennem Strøget, men også se hvad der sker når man slår et smut ad de små sidegader.
Og her er det atter en fordel at være alene afsted, man skal ikke diskutere med nogen. Man går bare og får oplevet, København i mit eget tempo.
Det er ikke farligt at tage en stikvej og opleve noget nyt, man farer ikke vild og kan sagtens finde tilbage til rette spor igen.
Her kommer man forbi mange små butikker og cafeer, jeg fandt bl.a Det Lille Apotek, der hjemme i Struer er et værtshus, her i København er det en restaurant med gode danske retter. Det er skrevet bag øret, det må prøves en anden gang.

Jeg fandt et lille værtshus da jeg trængte til at få skyllet halsen. Jeg fik en fadøl og satte mig ned, her sad nogle ældre fyre der fortalte historier fra deres soldatertid, skide sjovt at lytte til.
Men her kunne jeg ikke blive siddende men måtte videre, så kom jeg fobi Cafe Victor, tror jeg det hedder, i hvert fald, var der her samlet en masse kendte mennesker, reality stjerner, smukke piger, dyre drenge og andre af dem man ser i Se og Hør.
Jeg havde ikke tid til at sætte mig ned, for nu var tiden inde til at jeg måtte finde op ad igen. For jeg havde bestilt bord på Axelborg Bodega.

Her var der liv og glade dage, jeg bestilte Flæskesteg med sovs og kartofler.
Lad mig sige det således, at nu har jeg spist på Axelborg Bodega, det gør jeg ikke igen.
Altså godt nok får man mere kød end kartofler, men det er fandeme nogle kedelige kartofler, og så denne her tynde københavner sovs der smager som om den er vredet ud af en brugt karklud.

Så næstegang jeg kommer til København vil jeg ind og spise på, Det Lille Apotek.

Nu var det tid at finde et godt lille værtshus med lidt hygge inden sengetid.
Det blev Byens Bodega, der i øvrigt ligger i samme gade som Cabinn City.
Byens Bodega vil jeg kalde mit københavnske stamværtshus, der er skide hyggeligt.
Man kan få spændende øl endda serveret i de rigtige glas, men man kan også bare få en helt alm. grøn Tuborg til 25 kr.
Her kommer turister folk der bor på Cabinn, og de lokale københavnere. Så jeg fik drukket lidt flere øl end det var meningen, men pyt, det var en skæg torsdag aften.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar