torsdag den 24. marts 2016

OLSEN BANDEN PÅ MUSEUM

Den gang i 70'erne var der 2 film man bare så frem til at skulle se i biografen, det var Olsen Banden og James Bond.
Det pudsige var, at begge film var blevet formet over samme læst.
Når man satte sig i biografsædet vidste man hvad filmene handlede om, det var noget med hængerøve, banditter, og helte.
Man glædede sig til at se, hvad Q havde opfundet til James Bond, og hvad Egon Olsen havde af geniale planer.
Filmene endte altid på samme facon, det lykkedes altid for Agent 007, og så havnede han i kanen med en dejlig pige. Det gik altid galt for Olsen Banden, så derfor havnede Egon Olsen i Vridsløselille, det velkendte fængsel.

Når man så ser filmene i fjernsynet i dag, virker James Bond forældet. Det man lo ad dengang, har man svært ved at grine over i dag, og Q's opfindelser som dengang var geniale, kan købes nu til dags på tilbud i Bilka.
Men Olsen Banden fænger stadig ! På trods af man har set alle Olsen Banden film mange gange, kan man stadig mærke spændingen, og le over de morsomme replikker.
Det viser jo blot hvor genialt Olsen Banden er skruet sammen, at disse Danske perler aldrig rigtigt dør ud og forsvinder, men at vi stadig samles ved fjernsynet når der vises en Olsen Banden film.
Det er skide godt Egon !

(Dette er billetten.)
Fra d. 18. Marts til d. 14. August 2016, kan man på Viborg Museum der ligger på Hjultorvet opleve en særudstilling om Olsen Banden.
Det er Skide godt Egon ! For det betyder at københavnerne må forlade diesel osen og komme herover til Jylland og nyde den friske duft af gylle, hvis de vil opleve Olsen Banden på Museum.

Kommer man i bil og ikke er stedkendt kan det være svært at finde, for der er nogle hængerøve som naturligvis har gang i noget vejarbejde + der er ensrettede og meget smalle gader.
Det nemmeste er på sin GPS at søge efter Sct. Mathias Centret, så kommer man hen til en P-plads hvor man må parkere i 3 timer. Det giver rigeligt tid til både at se museet og få sig noget at spise, og så nå at komme afsted igen inden der vanker P-bøder.


Museet ser udefra stort ud, men det er bluf, for når man er kommet indendørs er der ikke meget plads, når det store antal publikum alle vil samme vej rundt for at se udstillingen, så det kan være svært at fotografere uden der kommer andre personer med på billedet.
Men ellers er det skide skægt at se de mange effekter som museet har fået fat i, der er meget at se og meget at læse.

Viborg Museum handler ikke kun om Olsen Banden, der er også lokal historie, og så må man ikke glemme, at Viborg er en Domkirke by.

Men man kommer også et smut ind i Julius Brems værksted, det var ham som producerede Danmarks første bil.
Læs meget mere om museet her:





Ingen kommentarer:

Send en kommentar