lørdag den 15. august 2015

PITCH PERFECT 2

En lørdag aften hvor der slet ikke er noget i fjernsynet at råbe hurra for, må man jo tage i biografen og spise sine popcorn.

www.apollon-struer.dk valgte jeg at se:

Mest fordi jeg fik øje på, at vores Danske skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, har en rolle i filmen.

Filmen handler i al sin enkelthed, om det Amerikanske a cappella-kor The Barden Bellas, som bærer sig lidt klodset an når de optræder på scene, de skal deltage i VM hvor de skal møde det Tyske kor; Das Sound Machine, der bliver ledet af Birgitte Hjort Sørensen.
Hvorfor de skal være Tysk og ikke dansk forstår jeg ikke, og da slet ikke når Verdensmesterskabet skal finde sted i København.

Når jeg ser VORE VÆRSTE ÅR, tænker jeg nogengange på, hvad blev der af familien Bundy ? Navnlig rødtoppen Peggy.
Hende møder vi i filmen, hun er ikke længere rødhåret, og så er hun blevet gammel at se på. Og hun har da også kun en mindre bi-rolle, men ligesom i Vore Værste år, brager hun igennem.

Filmen må siges at være meget tyndbenet, der kommer ind imellem nogle jokes der udløser et grin.
Men så kan man jo nyde alle de smukke piger, og ikke mindst de mange gode sange i filmen.

Og så skal de endelig afsted til København. Men man skal da godt nok bo ude på yderste mole i Thyborøn, hvis man virkelig tror på at disse Amerikanske piger, går en tur i København. De gader de går i, har jeg aldrig set.

Og ærlig talt, hvis man havde fået Hollywood til at slæbe et helt filmhold til København, havde man jo nok valgt at få dem til at filme pigerne omkring de rigtige turistmål.

Filmen er helt sikkert, Birgitte Hjort Sørensens adgang til Hollywood, for hun spiller helt fantastisk flot. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar