Cirkusdirektøren for partiet Alternativet Uffe Elbæk, var der mange der lo ad. Men som John Mogensen synger: Skal man aldrig sige aldrig. Den som ingen troede på, har nu vind i sine sejl.
Og partiet fik et flot valg, og sidder nu i Folketinget.
Idag kom Alternativet med et glimrende forslag, at hvis almindelige mennesker kan samle 50.000 stemmer, kan de få indflydelse på politiske beslutninger.
Så kan det være vi omsider kunne få et Dyreværns politi, og får klare regler om det at være hundeejer.
Man har desværre set hunde der pludselig angriber uskyldige mennesker, og som oftest skyldes det hundens ejer ikke har greb om hvordan man styre og opdrager en hund.
Det ville være på plads at lovgive om, at folk der ønsker at anskaffe sig en hund, skal have et kørekort til en hund, og skal have undervisning om netop den hunderace de ønsker at anskaffe, så de om man så må sige, ikke køber katten i sækken.
Et andet emne der også bør lovgives omkring, er OMSKÆRING af drengebørn.
For en del år siden blev det på mode for Socialisterne ikke at få deres børn døbt i kirken, hvilket jo i grunden er meget sympatisk. For hvorfor i alverden skal voksne mennesker, trække en religion ned over hovedet på et barn ?
I Danmark har vi Gudskelov Religionsfrihed, hvilket betyder man må Tro på lige hvad man har lyst til, og man må også helt lade være med at Tro på noget, hvis det er det man har mest lyst til.
Man skal respektere det er et valg folk selv må træffe, derfor er det helt på sin plads at vente med den der dåb til barnet er gammel nok til at forstå, og selv kan træffe et valg.
Derfor fatter jeg ikke, hvordan Socialisterne og De Radikale kan acceptere at voksne mennesker har lov til at omskære et barn. Man kunne forstå det hvis der var en årsag til det, eksempelvis en forhudsforsnævring, at det så er nødvendigt at foretage dette indgreb.
Men når grunden er en religiøs handling, er det så retfærdigt at man bare har lov at udføre indgrebet ?
Vi bør i Danmark turde have den lov, at en omskæring først kan og må finde sted, når barnet er gammel nok til at forstå, og selv kan træffe et valg.
Jo, jeg tror på hvis vi Vælgere får Demokratisk indflydelse på den politik der bliver ført i Folketinget, kommer vi til at se klare forbedringer på mange områder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar