mandag den 6. juli 2015

HURUP PÅ EN MANDAG.

Jeg tror mange ikke aner en disse om hvor Hurup ligger, de har måske blot hørt om byen fordi, at det er der Bjørn & Okey og Johnny fra Kandis  bor.

Men nu hvor det er sommerferie og mange turister i området, valgte byen at arrangere en hyggelig formiddag på en mandag.
Jeg tog derop for at se, hvad det var for noget.

Hurup har en meget beskeden gågade, hvor der i dagens anledning var opstillet nogle markedsboder. Men et kraftigt blæsevejr var på nippet til at gøre kål på festlighederne.

For at lokke husarene til staden, var der en mindre udstilling af veteranbiler.

Jeg fandt ikke noget jeg bare måtte eje, men i byens herreekviperings forretning var der udsalg.
Her fandt jeg to flotte trøjer, den ene til en 50'er, og den anden der før kostede 400 kr., var der slået 30 % af prisen.
Samlet kom jeg af med 330 kr., så nu har jeg noget pænt at trække i til efteråret.


Jeg syntes godt jeg kunne spise en bøf med løg, og kørte til Nr.Vorupør.

I Nr.Vorupør er der gode nyheder lige på trapperne.
Det her gamle lort er de i færd med at rive ned, en driftig forretningsmand fra Skive har købt hele grunden. Og om to år i 2017, står der så for 70 millioner kroner nyopførte bygninger på grunden, indeholdene ferieboliger, forretninger og et spisested.
Det skal nok blive en succes.

På Vesterhavs Cafeen, fik jeg en bøf med brun sovs, bløde løg, og nye danske kartofler. Det smagte godt, så nu kan jeg nøjes med lidt nemt at spise i aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar