Nu synger min sommerferie på sidste vers, de her tre uger er godt nok gået hurtigt. På mandag begynder de sure pligter igen, så det er i denne uge jeg må ud og opleve livet.
Det har længe været mit ønske, at opleve Modelbane Europa i Hadsten.
Så det var hvad formiddagen gik med, at køre til Hadsten og så se Modeljernbanen.
Lad mig slå det fast, man bliver imponeret. Det er en flok ældre mænd der passer biksen, men bare fordi de er blevet ældre er de ikke rangeret ud på et sidespor. De har en indre fyrbøder som holder dampen oppe.
De har selv gået og bygget modelbanerne op, og råder over to store anlæg.
Samtlige tog styres af en computer, og på skærmen kan man følge med i, hvilke tog der køre, hvornår de skal standse ved en station og køre igen.
Når de slukker al lys i lokalet bliver det rigtig flot, når der så kun er lys i alle togene og de små huse.
Det morsomme er alle de originale toglyde.
Jeg fortalte de her ældre mænd, om dengang jeg var barn i Struer. Min far var lokomotivfører, den gang kunne jeg stå med lukkede øjne og tydeligt hører forskel på en MY og en MX, desværre har de ingen MX men en MY, og en MZ der har den helt rigtige MZ lyd.
Og så er der selvfølgelig også damplokomotiverne med deres lyde.
Eftermiddagen gik i selskab med bare damer der kunne mere end deres Fader Vor, og jeg må gerne komme og lege med dem igen, en anden gang.
På hjem vejen kunne jeg lige så godt, køre omkring Himmelbjerget, og videre til Silkeborg. Hvor jeg i Indelukket , fik et par hotdogs og en soft ice til dessert.
Det har været en god tirsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar