SMIL

Jeg mener det var Victor Borge som engang sagde: "Den korteste vej mellem to mennesker, er smilet".
Om han har ret, kommer an på hvordan et smil bliver opfattet.

Jeg har gennem nogle år fulgt med i debatten, hvor de politisk korrekte dem med de rigtige meninger, ofte forbinder smilet med noget negativt.

Lad os se på nogle eksempler.

Hvis du som kvinde på din vej møder et barn som smiler til dig, og du afviser barnet og ikke smiler igen, bliver du opfattet som en dum gås.
Alle forældre forventer at en kvinde, altid vil smile til deres børn. For det er så sødt og så rosenrødt.

Men hvis en mand møder et barn som smiler til ham, og han pr. refleks og uden at tænke sig om, smiler til barnet. Da vil han blive opfattet som et dumt svin, som en børnelokker der helt sikkert kun er ude på at gøre barnet fortræd.

Her opfører jeg mig altid politisk korrekt. Så hvis jeg møder et barn som smiler til mig, vender jeg omgående ansigtet den anden vej. 
Så kan ingen være i tvivl, jeg gør ikke børn fortræd.


Hvis jeg står ved en bar, og der på min ene side står en sexet blondine, iført en lille kjole, høje stilleter, hun dufter godt og har lange røde negle. Og hun smiler sødt til mig mens hun sutter flabet på en slikkepind.
Mens der på min anden side, står en Marianne Jelved typen, hende den totalt kedelige kvinde, hvor man tydeligt kan lugte hun ikke har været i bad idag. Og jeg smiler til blondinen, og ikke til hende den kedelige, så er mit smil sexchikane.
Her er det min pligt fuldstændig at ignorere blondinen, og kun have lyst til at smile til hende den kedelige. For så viser man den rette politiske forståelse. 

Er du typen der går rundt og smiler uden grund, vil nogle opfatte dig som en der ikke er helt normal, at du er sær.
Så måske du skulle tage ved lære af dem der gerne vil opfattes som seriøse og fine, og med de rigtige holdninger. De vil så gerne vise omverden at de har styr på livet og har fuld kontrol over egen handling og krop.
De griner aldrig højt og ukontrolleret når de er i selskab med andre, de griner med måde, og smiler kun hvis der er grund til det og bestemt ikke til alle.

Lad os tage et sidste eksempel. 

Kommer du ind på et værtshus hvor ingen smiler til dig, ville du helt sikkert føle dig meget lille og usikker, du bliver bange og tør ikke købe noget at drikke.
Men kommer du ind på en cafe eller restaurant hvor ingen smiler til dig, jamen det har man vendet sig til, så det er helt normalt og man opfører sig normalt og sætter sig bare ved et bord og bestiller noget at spise.
Måske sidder der nogle som stikker hovederne sammen og peger over på dig. Det tager man i stiv arm, for så er man i det mindste ikke usynlig. Men hvis de nu også begynder at smile, så er det man bliver nervøs og tjekker lynlåsen i sine bukser og sine snørrebånd, i det hele taget tænker, hvorfor i alverden smiler de ?

Grunden til vi har fået denne negative opfattelse af smilet, skyldes vi giver efter og lytter for meget til dem med de rigtige meninger.
Tænk på at dem med de rigtige meninger ikke bryder sig om frihed, de vil begrænse. For hvis man kan begrænse får man magt.
Jeg syntes det er trist at leve i en Verden hvor man opfatter et smil som en negativ handling, og hvor man ligefrem bliver bange for dem der kunne finde på at stikke mig et smil.
Og at man skal tænke over hvem man må smile til, at det skal gøres politisk.

Jeg opfordre til vi alle viser, dem med de rigtige meninger, vores langefinger.
Man må aldrig gøre smilet til noget farligt eller negativt, det er altid dejligt, oplivende og lige frem sundt, at modtage et smil og at kunne give et smil.

Lad os gøre livet surt for dem med de rigtige meninger, ved at smile meget mere til hinanden.