Igår aftes hørte jeg en sær lyd, troede først det kom oppe fra overboen. Det lød som en vase der blev smadret, og så noget vand der løb, og det blev ved.
Så gik jeg ud på mit toilet, og der fik jeg et chok.
Cisternen var sprunget læk, en revne løb ned langs siden og vandet fossede ud på gulvet. Hvordan i alverden sådan noget kunne ske, undre jeg mig over. Men okey; det var også et gammelt WC helt fra da denne bygning blev bygget sidst i 60'erne, og ting kan ikke holde evigt.
Tænk hvis det var sket mens jeg var på arbejde, eller på lørdag hvor jeg er i Nordjylland og først kommer hjem igen på søndag. Det kunne være et kønt syn at komme hjem til, med alt det vand på gulvet.
Der var intet andet at gøre end at skrue låget af, og få lavet en nødløsning.
Den stang man rykker ned med op under svømmeren (tror jeg det kaldes) så holdt vandet op med at løbe, og jeg kunne ligge mig til at sove.
Da jeg kom på arbejde i morges forklarede jeg min Leder om situationen. Og sagde at man godt kunne lade sit vand på toilettet, men skulle man lave stort ville det blive noget lort.
Det kunne han godt se var et problem, så jeg fik lov at tage hjem ved 9-tiden.
Så kunne jeg holde ind hos VVS-manden MOGENSEN, der ligger lige på hjørnet, når man kommer til Struer fra Vinderupvej.
Også han kunne se det var et problem der skulle løses idag, Gudeskelov kunne de sende en mand her i eftermiddag.
Han har lige været her, og har sat mit nye Ifö WC op.
Selve WC'et koster 2500 incl. sæde, og med timeløn til en VVS fagmand, løber regningen op omkring 4000 kr.
Det er godt nok noget møg at skulle have den regning lige nu, hvor det lige er på trapperne min bil skal til olieskift. Så det bliver en måned hvor jeg skal have sendt mange penge ud af døren.
Måske jeg kunne have købt et billigt toilet i et byggemarked, og selv gøre et forsøg på at sætte det op. Men sådan som mine hænder vender, ville resultatet næppe blive pænt.
Så hellere betale en fagmand, for det nye WC skulle jo gerne holde de næste mange år.
Her er det så, mit nye flotte WC.
Imorgen er der overarbejde på jobbet, normalt er jeg ikke glad for at tage overarbejde på en fredag.
Men nu fik jeg jo lov at holde fri idag, og man skal tænke på at venlighed vender begge veje.
Så naturligvis tager jeg overarbejde imorgen, og så kan jeg altid spørge om fri igen, næstegang lokummet brænder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar