Det er virkelig interessant at læse om Bryggens bedste babe, at Linse Kessler så absolut ikke er og aldrig har været et af Guds bedste børn, så er der trods alt noget godt gemt dybt inde i hende, som hun ikke er bange for at dele ud af til dem hun stoler på og holder af.
Sjovt er det at læse at vi har set de samme ting i fjernsynet, som foreksempel Professor Balthazar. Denne tegneserie om den lille mand der med sin store maskine og en enkelt dråbe et eller andet hældt ud af et forsøgsglas, kunne løse alle problemer.
Nu er jeg adoptivbarn og har gennem hele mit liv aldrig haft lysten til at finde frem til hvem mine biologiske forældre er, jeg har altid ment det er noget man må lade ligge.
Men nu hvor jeg har læst bogen:
LINSE Jeg gør,hvad jeg vil. Er jeg kommet frem til en anden holdning.
Jeg blev født på Rigshospitalet i November 1962, ganskevist nogle år før Linse blev født. Men alligevel; tænk nu hvis det viser sig at vi rent faktisk har den samme far, så er Linse jo sådan set min søster.
Så nu vil jeg have det lagt frem på bordet, hvem mine biologiske forældre er. Skal så bare lige have fundet frem til hvor jeg kan få de oplysninger jeg skal bruge.
Linse fortæller også om det her spædbarnshjem ude i Lyngby, hun blev anbragt på efter fødslen. Det må jo også være der jeg havnede ude, da mine biologiske forældre ikke ville kendes ved mig. Og der var jeg anbragt ind til 1.Maj 1963, hvor et par jyder kom og tog mig med til Struer, dem der blev og er mine adoptivforældre.
Selvom jeg fik en god barndom i Struer og et nogenlunde godt voksenliv, kan jeg nu alligevel ikke lade være med at tænke på, hvordan mit liv mon var gået hvis jeg var blevet på Sjælland. Ikke hos mine biologiske forældre, men hos nogle andre adoptivforældre.
Linse fortæller om et par ude i Albertslund der ikke kunne få børn, og som hun kom ud hos når Mopper hellere ville på værtshus.
Åh at tænke sig, at det var dem der blev mine adoptivforældre i stedet for dem fra Struer. Så ville Linse og jeg have haft en opvækst sammen, men jeg tror også at jeg så ville have fået en større succes i livet.
For succes er det jeg har haft mindst af, gennem hele mit ussel liv.
Da jeg blev teenager kunne jeg godt tænke mig at blive smørrebrødsjomfrue som det hed dengang, og jeg henvendte mig til vores lokale smørrebrødsforretning. Her fik jeg at vide det godt kunne lade sig gøre at komme i lære som smørrebrødsjomfrue, men at jeg skulle tage en anden uddannelse først, enten som kok eller pølsemager.
Kok gad jeg ikke, men pølsemager lød nu ikke så tosset.
Og så fik jeg at vide at da det hovedsageligt var et kvindefag, ville jeg nok blive eneste dreng i klassen når jeg så kom i gang med selve uddannelsen til smørrebrødsjomfrue.
Det kunne jeg nu godt se det fede i, mig som en teen age udgave af Simon Spies når jeg skulle i byen med alle mine tøser.
Men sådan skulle det ikke gå, mine forældres genbos kone havde en bror der var tarmrenser og han kunne skaffe mig en læreplads i tarmhuset. Det mente mine forældre ikke vi kunne være bekendt at sige nej til, og jeg kunne jo altid blive noget andet når jeg havde fået mit svendebrev.
Så skulle jeg på Slagteriskole i Roskilde, og kom i klasse med nogle hængerøve. De fleste røg hash, og når de tog i byen i Roskilde begik de hærværk. Det ville jeg simpelthen ikke deltage i, så jeg holdt mig mest for mig selv.
Jeg havde min gang på det lokale værtshus Bakkely, hvor jeg kom i snak med en tørstig pige der var 10 år ældre end jeg.
Men hun var ikke typen med fedtet hår og som hørmede af gammelt sved. Hun var faktisk en ganske smuk pige med velplejet hår, og hun duftede godt. Og så kunne man ane at hun under blusen, helt sikkert havde et par gode babser.
Så hvorfor hun drak aner jeg ikke, det spurgte jeg aldrig om. Det er sikkert derfor vi blev så gode venner, fordi jeg ikke spurgte. Jeg syntes bare det var hyggeligt at tale med hende, og hun syntes også om mig, og forstod godt jeg ikke gad at hænge ud med de bøller fra min klasse.
Hun kunne ikke lade være med at grine da jeg fortalte hende, at når de kom hjem på skolen og pralede med og lo af deres hærværk, så ønskede jeg de ville komme vrælende hjem fordi nogle havde givet dem en røvfuld. For det var da lige hvad de trængte til, at få en lærestreg og blive sat på plads.
Da jeg var færdig uddannet og stod med svendebrevet, mente mine forældre det ville virke utaknemligt overfor genbo konens bror hvis jeg stoppede som tarmrenser, for nu var jeg jo blevet tarmsvend. Så jeg måtte pænt blive.
Og som tarmrenser kan man ikke blive en skid, andet end at rense lort ud af grisetarme.
Idag står jeg på et fjerkræslagteri og hænger levende kyllinger op. Men om man lugter af griselort eller fuglelort, udgør det den samme lugt. Lugten af man ikke blev til noget.
Det er derfor jeg ofte tænker på, at bare jeg i stedet var vokset op i Hovedstaden. Så ville mit liv have set anderledes ud, så var jeg aldrig blevet tarmrenser.
I Hovedstaden er mulighederne større, der er jo Tivoligarden, eller Danmarks Radios Drengekor. Tænk hvis man havde været med der, var man måske blevet musiker.
Eller måske havde jeg virkelig fulgt min drøm, og var blevet uddannet smørrebrødsjomfrue. Og så kunne det jo være, at jeg idag ville bo i Hollywood i USA.
For netop den uddannelse kunne åbne de rigtige døre, man kunne enten blive ansat i eller åbne sin egen smørrebrødsforretning. Eller man kunne blive ansat på en boreplatform, eller komme ud at sejle med en færge eller et fragtskib. Eller den helt store drøm, for med den uddannelse i hånden, kunne man få lov at bosætte sig i USA. Foreksempel i den danske by Solvang der kun ligger 3 timers kørsel fra Hollywood, der kunne de bruge folk med den rette uddannelse. Men en tarmrenser kunne de ikke bruge til noget.
Idag med den alder jeg har nået, er det for sent at begynde en ny uddannelse det kan ikke betale sig, jeg kan alligevel ikke nå at stable noget på benene efter en endt uddannelse.
Så jeg bliver nød til at se i øjnene, at jeg aldrig får opfyldt nogle drømme.
Så kan det godt være der sidder en kvinde og siger, du kan da bare flytte sammen med mig.
Det er Fanden gale mig ikke min drøm, at sidde i et skide hus sammen med dig og dine snottede unger. Det kommer aldrig til at ske.
Jeg er single for ever ! Og jeg har min frihed og den er der ingen der skal komme og tage fra mig, absolut ingen !
Jeg nyder at have friheden til at jeg i weekenden kan tage lidt væk fra det hele, og opleve at livet ikke kun lugter af lort, men engang imellem dufter af lyst.
Og så har jeg mine frække veninder på Facebook, de er ikke uden betydning, selv om de ikke er nogen jeg møder IRL, så er de dog dem der bringer mig de daglige smil.
Og så er der min varme veninde, hende jeg besøgte på min fødselsdag, og som jeg snart må finde penge til at få besøgt igen.
Jeg håber sådan jeg vinder i Lotto, og så ligger det helt fast, at så vil jeg have en hel nat sammen med hende, på et luksus hotel. Så skulle hende og jeg sidde i spabadet, drikke champagne og spise jordbær. Og jeg skulle smage begge hendes revner, både den mellem hendes lår og den mellem hendes baller. Og nyde hendes kærlige håndarbejde.
Nu vil nogen nok spørge om, hvad har alt dette med sagen at gøre. Det har det med sagen at gøre, at det er alt dette jeg ikke kan lade være med at tænke på og drømme om, når jeg læser bogen om Linse.
TILBAGE TIL LINSE
Selvom jeg i toget have 2 gange 4 timer at læse i, nåede jeg ikke få bogen læst færdig. Jeg er kun nået til side 223, så der er tæt på et par hundrede sider tilbage.
Næstegang jeg tager til København er i Påsken, men det er med fly fra Karup. Der når jeg ikke at læse meget, og så skal jeg til København igen til sommer, men det er lidt for længe at lade bogen ligge.
Derfor har jeg en plan om jeg i Februar vil have en weekend tur til Aarhus, der har jeg to gange to timer i toget tur/retur, så skulle jeg nok kunne nå de sidste kapitler.
Og i Aarhus, kan jeg få smagt Danmarks bedste Bøfsandwich.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar