lørdag den 5. januar 2013

SHOPPING I HERNING CENTRET

På sådan en tåget lørdag er der ikke megen fis i at sidde herhjemme, så da jeg havde spist morgenmad og opvasken var taget, kørte jeg en tur til Herning Centret.

I fødselsdagsgave fik jeg et gavekort til Wagner på 600 kr., jeg var inde at snuse men fandt ikke noget der kunne bruges.
Så jeg vil vente til foråret, så håber jeg de har fået noget sommertøj hjem, som jeg kan bruge.
Heldigvis er der flere tøjbutikker i Herning Centret, og netop i en af de andre, fandt jeg en flot strikketrøje til 300 kr. Den vil jeg have på på lørdag, når jeg tager til Beer Walk i Aalborg.

Så var jeg i Stereo Studio, her fandt jeg denne fede DVD:

AC/DC Live at RIVER PLATE. 

En koncertoptagelse fra 2009.

Når nu det var helt umuligt at få billetter til AC/DC de to gange de besøgte Danmark, må man jo nøjes med at se dem på DVD.
Så nu skal jeg blot finde en dag hvor jeg har 2 timer og 20 minutter til rådighed, så vil jeg se AC/DC. 

Jeg sluttede min tur i Herning Centret af med, at spise på China Cafeen.
Det er sgu billigt: 85 kr., så var der tag selv buffet incl. et stort glas cola.
Det er faktisk noget lækkert mad de laver, og så til den pris.


DET var så også idag der var åbent hus, hos de fleste bilforhandlere.
I Holstebro besøgte jeg først Peugeot, og der efter Renault.

Det er måske ikke pænt sagt men jeg siger det alligevel. For skulle jeg en dag vinde så mange penge, at jeg kunne få råd til at skifte min Peugeot 107 ud, ville jeg aldrig vælge en Peugeot.
For der er sgu ikke megen blær i en Peugeot, men se lige den nye Renault Clio.

Se lige den sexet røde farve, og den flotte indretning.
Giv mig nu lov at vinde i Lotto, så vil jeg købe en Renault Clio.
Det er en rigtig Fransk Frækkert.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar