søndag den 13. januar 2013

Øl, Fisse & Hornmusik i Aalborg

I går lørdag havde jeg tilmeldt mig et event på 40 plus, der skulle foregå i Aalborg.
BEERWALK :

Jeg havde fået en aftale i hus med Lisbeth om, at jeg kunne overnatte hos hende og skulle være der kl.13.

Jeg kørte hjemmefra så jeg kunne nå et smut i Aalborg Storcenter. Her fik jeg mig et par hotdogs, og var omkring Frellsens Chokoladebutik. Her købte jeg en værtindegave til Lisbeth, og en af de gode flødeboller til mig selv.

Jeg var hos Lisbeth til aftalt tid, og kl.15 kom hendes kæreste, og vi kunne komme afsted og mødes med de andre.

Vores tur begyndte på Søgaards Bryghus, og så går man ellers rundt til 5 andre pubber og smager på øl.
Ideen er skide god, man kommer rundt og får set Aalborgs mange gode pubber og får smagt nogle øl.
Man vælger selv om man vil nøjes med Tuborg hvergang, eller prøve 6 forskellige øl.

Jeg fik prøvet 6 forskellige øl og fandt ud af, at Gambrinus og Guinness ikke lige er sagen for mig, mens den mørke øl hos Søgaards Bryghus er udemærket.
Men mine favoritter blev Murphis og John Bull, det er øl jeg gerne vil drikke igen.

Det koster 100 kr. at deltage, med i prisen får man 6 billetter og et lille glas udleveret, og i det glas skal man smage de 6 øl.
Så det er ikke en hel øl man får, det er kun lige en mundsmag. 
Men alligevel kommer man i stemning og får lyst til at drikke flere øl.
Da vi kom til det sidste sted på ruten The Wharf, og havde brugt den sidste billet, da havde jeg lyst til at smage på de mange gode Tyske øl. Det var der desværre ikke tid til, for nu skulle vi have noget at spise.

Vi tog på Restaurant Buffalo.

Det var noget meget lækkert mad vi fik der.

Men når man starter med at hælde øl i svælget, og derefter kaster sig over store bøffer, dessert og rødvin, ja så går det sådan at folk døser hen og så er festen forbi.

Der var ellers en kvinde med som havde taget turen til Aalborg fra Aarhus og lejet et hotelværelse, for nu skulle hun fandeme ud at more sig.
Men da vi var færdige med at spise ville ingen med hende, folk ville hellere hjem at sove.
Jeg ville nu godt have været med hende, men da jeg havde betalt for maden, var der ingen penge tilbage til øl.
Så vi alle, efterlod hende alene i Aalborgs natteliv.

Så jeg har besluttet mig til, at jeg vil arrangere den næste Beerwalk i Aalborg, og det bliver på min måde.

Så begynder vi med at spise på Jensens Bøfhus, der ligger klods op ad Søgaards Bryghus.
Når vi så har spist, tager vi afsted på ølruten.

Når vi så når sidste stop på ruten og har brugt den sidste billet, og er kommet i stødet.
Så vil vi ud og have:

ØL FISSE & HORNMUSIK I AALBORG !

Og det bliver når luften i foråret bliver fyldt med mejser vi vil ud at drikke bajser. 

Bliver man sulten i løbet af aftenen er der ingen grund til at tabe sutten, for vi befinder os lige i nærheden af Burger King og Mc.Donalds. Så man kan jo lige smutte ud og få en burger til en ti'er og så komme tilbage og drikke videre.

Med andre ord bliver det en rigtig øl tur, jeg vil arrangere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar