fredag den 6. januar 2023

VORES TØRRETUMBLER VIRKER STADIG IKKE

 

Vores Tørretumbler her på Nørmarkvej virker ikke, da jeg forklarede dette til vores Vicevært, sagde han, det er nok fordi du har glemt at tænde den.

ØØH ! Hvor mange år er det lige, at jeg har boet her ? Det nærmer sig 20 ÅR.  , og jeg vasker tøj hver Søndag, så den syntes jeg ikke han skal hænge på mig, at jeg ikke ved hvor og hvordan jeg tænder vores maskiner i vaskekælderen. 

Jeg tog en beboer med i vaskekælderen, så jeg havde et øjenvidne på jeg har ret, at tørretumbleren stopper efter få minutter, og derfor ikke tørre tøjet. 

I går var jeg nede og vaske noget tøj, og da vi nu er inde i det nye år 2023 ville jeg putte tøjet i tørretumbleren, lige for at prøve om der var sket noget nyt. Det var der så ikke, tørretumbleren virker stadig ikke. 


Nok engang må jeg lade mit tøj tørre i min stue, her skal det hænge i 2 dage før det er tørt. Det er lidt bøvlet at komme omkring, når man ikke har mere plads. 

I DAG tog jeg sagen i egen hånd, og kørte op til elektrikeren. 

Jeg forklarede hele situationen, men sagde at det jo ikke er min maskine, men beboerforeningens. Så hvem kommer til at hænge på regningen, hvis jeg beder jer om at komme og kigge på maskinen. Jamen det skulle jeg foreligge til min vicevært der så skal finde ud af, hvem regningen skal sendes til.

OKAY ! Hvad nu hvis jeg blæser på den maskine i kælderen, og køber min egen Tørretumbler ?

En helt ny Tørretumbler koster 6000 kr. , og så er det sgu min egen. 

Den kan stå ude på mit badeværelse, da jeg flyttede ind stod der en gammel vaskemaskine jeg ikke ville bruge, den solgte jeg for en kasse øl. Så stikkontakten er der, så det er bare at sætte maskinen ind, så er vi dem der kan få tørt på.

Det koster 5 kr. pr. gang i el, at benytte sin egen Tørretumbler.

Ærligt talt, det afskrækker mig ikke.

Nu har jeg weekenden til at tænke over det, den tanke har jeg gjort mig. På Mandag tager jeg op til elektrikeren, og køber mig en Tørretumbler. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar