søndag den 30. oktober 2022

SØNDAG MORGEN I HVIDE SANDE

 

VEJRGUDERNE TV-2, lovede der Søndag ville blive op til 18 graders varme

Mine Søndage plejer at være ret ens, stå op hente rundstykker, og vaske tøj og se Go' Morgen Danmark. Men jeg er ret godt med i vasketøjskurven, så jeg behøvede for engang skyld ikke, at skulle vaske tøj i dag. Og med de lovede 18 graders varme, tænkte jeg, at så ville jeg til Hvide Sande og spise rundstykker.

Jeg stod så vældigt op kl.6 i morges, gik i bad og fik mig klædt på, klar til at tage af sted. Fuck så så jeg uret på min telefon, da jeg sad i bilen troede  jeg klokken var lidt i 7, men den var sgu kun lidt i 6. Gud ja; Sommertid er overstået, urene skal stille 1 time tilbage. 


Nå ja, men jeg skulle omkring OK og have bilen tanket op, og nu var der også tid til at få den vasket. Og så komme omkring en tøjcontainer, med hele 3 store sække tøj.


Så kunne jeg komme ud af byen, på vej mod Hvide Sande. Det er nu ellers et meget hyggeligt tidspunkt, at køre på udflugt. Der er ikke ret mange andre biler på vejen, så man kan nyde den sorte morgen himmel blive lys. Men hvor i alverden blev de 18 graders varme dog af ?

Der var ingen solskin, og slet ingen varme, himlen var dækket af tåge. 


Mit mål var HVIDE SANDE BAGERI, jeg tænkte, at i så stor en bygning, må man kunne sidde indendørs og spise sin morgenmad. Næ ! Det er ikke som Ejvins Bageri, hvor de også har en cafe. Ved Hvide Sande Bageri, kunne man få lov at sidde ved de borde og bænke der er sat op udendørs, på en varm sommerdag kunne det være alletiders, men sgu ikke sidste Søndag i Oktober, det bliver lidt for koldt.


Så kørte jeg om på Havnen, hvor jeg sad i min bil og nød min morgenmad. 

Da jeg var færdig, kørte jeg omkring Søndervig. Så nu ved jeg det til en anden gang, jeg kan bare nøjes med at køre til Søndervig, her ligger Ejvins Bageri lige midt i byen. Og de har masser af plads til, man kan sidde indendørs og spise sin morgenmad. 


Nu var jeg kommet på vejen, kunne jeg kigge forbi Høfte Q i Fjaltring og videre til Bovbjerg Fyr. 

I Lemvig ville jeg ind og se Kræmmermarkedet i Tørringhuse,

det er godt nok mange år siden, jeg sidst var derinde. Men intet er forandret, det er stadig gammel ragelse på hylderne, 

alligevel midt i rodet, fandt jeg noget der dur.

Et par hvide sko uden snørebånd til 165 kr., og lige min størrelse 43. Jeg kan bedst li sko uden snørebånd, så dem købte jeg. 

Og så kunne jeg nå hjem, og få set det sidste af Go Morgen Danmark, og få min frokost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar