søndag den 10. november 2019

MORTENS AFTEN I HOLSTEBRO

Der var engang en mand som hed Martin af Tours, han var Romer og i 300- tallet meldte han sig til den Romerske Hær og drog med i krig i Gallien.

Det siges at Martin havde et varmt hjerte, og derfor ønskede befolkningen i den Franske by Tours, at udnævne ham til Bisp. Den ide var han ikke pavestolt over, og gemte sig blandt gæssene.
Gæs sladre desværre, og derfor blev han afsløret og tvunget til at blive udnævnt til Biskorp.
Derfor beordrede Martin af Tours, at man hvert år slagter og spiser Gås.
I Danmark hører man første gang om denne mand i 1616, og her kalder vi ham Morten Bisp, d.11. November døde han, og dagen kalder vi Morten Helgensdag, og d.10 November hvert år, mindes/ fejres Mortens Aften.
Vi burde spise Gås, men det er de færreste der kan lide Gås, og i gamle dage var en Gås dyr at købe. Derfor spiser vi i Danmark Andesteg,
det er knapt så dyrt, og det kan de fleste li' at spise. 

For en måneds tid siden cirka, læste jeg i avisen, at Rådhuskælderen i Holstebro ville fejre Mortens Aften, Lørdag d.9.November. Det syntes jeg lød godt, og tog derud for at bestille bord til Lørdag d.9. November kl.17.

Da jeg ankom med toget til Holstebro i går, kom det til at passe med jeg kunne nå at drikke en øl, på Kruset. 

Kl.17 indfandt jeg mig i Rådhuskælderen, og skulle lige på WC først.
Det er sgu morsomt at gå på toilet i Rådhuskælderen, for straks man træder indenfor løfter WC brættet automatisk, og når man er færdig og skyller ud, trykker man på en knap og straks slås WC brættet ned igen. 
Der er også en anden knap man kan trykke på, så får man skyllet numsen. Det er sikkert vældig smart hvis man har lavet stort, men nu skulle jeg bare tisse, så den knap turde jeg ikke pille ved. 

Jeg satte mig til bords, og ville ikke drikke øl til Andesteg, og bestilte derfor Husets Rødvin. 
Og så kom Anden på bordet,
er du da helt ude i Andeby hvor smager det godt, og så al den tilbehør: rødkål, agurk salat, ½ æble med ribsgele, brune og hvide kartofler, og så den sovs. 
En sovs som vi Jyder kan li' den, tyk, brun og velsmagende, og det var Anden bestemt også. Gennemstegt, mør, saftig, kødfuld, og med et herligt sprødt skind. 

Så nu kan jeg sagtens undvære at få Andesteg Juleaften, nu har jeg fået det i år.

Dessert var også med i prisen.
Gammeldaws Ævlkage. Og man får ikke bare en lille skefuld i et potionsglas, næ man får en hel skål Æblekage, helt for sig selv. 
Skulle jeg give Rådhuskælderen karakter, ville jeg ikke nøjes med at sige det er prikken over i'et, jeg vil gå skridtet videre og sige at:
Rådhuskælderen stabler ikke alene bollen oven på Å'et 
de centrere også bollen, så man læner sig mæt tilbage i sædet med et fuldt tilfreds ansigtsudtryk, fordi den mad man får at spise, ganske enkelt bare smager så godt. 

Jeg kom af med 365 kr., det betaler man med glæde, og kommer gerne igen en anden gang. 

Men desværre, til næste år falder Mortens Aften på en hverdag, og med de arbejdstider jeg har bliver der ingen Andesteg til næste år. Det får jeg først igen, næste gang Mortens Aften falder i weekenden. 

Bagefter kunne jeg nå en øl på Fox and Hound, inden jeg skulle gå igennem den smukt Julepyntet by

op til toget, og hjem til Struer. 













Ingen kommentarer:

Send en kommentar