lørdag den 9. november 2019

ENERGIPARKENS JULEBANKO.

I går Fredag arrangerede Struer Energipark, Julebanko med fine præmier.
Susan havde spurgt mig om jeg skulle til det, jo det skulle jeg, jamen så ville hun dukke op.

Jeg tog på Den Glade Pingvin for at spise en Burger inden, og det var jeg glad for. For da Susan dukkede op i Struer Energipark, havde hun ikke fået noget at spise. Så hun fes ud og købte den burger de reklamere med. 
Da hun kom tilbage til bordet, kunne man ligefrem se på den Burger, at den slet ikke smager godt. Og ganske rigtigt, den var overhovedet ikke stegt, var helt rød inden i, det dur ikke når det er fars. Men Susan var sulten, og åd den alligevel.
Da sagde jeg til Susan, hvis vi skal til Banko sammen igen en anden gang, så tager vi sgu ud at spiser sammen inden. 

I det hele taget var der et værre kaos, for det væltede ind ad døren med folk som ville spille Banko. 
Da  Struer Energipark i foråret afholdt det første store Bankospil, da kunne man bære over med dem, at det kom helt bag på dem hvor mange der dukkede op. Men nu er det anden gang, så kan man altså ikke længere bære over med dem.
De må forvente at når de arrangere Banko, og skriver det er åbent for ALLE, jamen så kommer ALLE og vil være med, og det SKAL de være forberedte på.

Der gik ikke længe før  der var støvsuget for alt der hedder Bankoplader, Pausespil og Amerikansk Lotteri, det var totalt udsolgt.
Så stod arrangørrene  Gud Hjælpe Mig og sagde i mikrofonen, at dem der havde købt for mange spilleplader skulle aflevere dem tilbage, så andre også kunne få nogle plader. Naturligvis var der ingen som ville aflevere deres spilleplader, og desuden ville det ikke nytte en skid.
Så nu meddelte arrangørrene i mikrofonen, at de lige skal ud i byen og finde nogle flere bankoplader. Så gik der tid med det. 

Da vi langt om længe kom i gang med spillet, mærkede man tydeligt at der var flere der slet ikke er van til at gå til Banko.
Opråberen kørte nu ellers i et passende tempo, hverken for hurtig eller for langsom, og havde en klar og tydelig stemme, så man skulle ikke syntes det burde volde nogle problemer i at følge med. Alligevel skete det flere gange aftenen igennem, at der var mange som råbte "Banko" uden at have det, både på Række og ved Fuld plade.
Det kunne godt mærkes på stemningen blandt de som er van til at gå til Banko, efterhånden syntes blev noget træls. 

Jeg vandt en enkelt gang på Amerikansk Lotteri, det samme gjorde Susan.
En lille pose slik, var hvad det kunne blive til.

Ellers var der mange flotte gevinster fra de glade sponsorere.


Hvis Struer Energi Park skal lægge hus til en tredje gang, og det så skal være lykkens gang, skal arrangørrene Fanden Gale Mig stramme ballerne. 
De står der og takker folk for det store fremmøde, som de slet ikke havde regnet med. Og ja det er en succes der kommer så mange, men den succes kan hurtigt ebbe ud, hvis folk igen skal opleve nogle arrangører  der står med røven i vandskorpen og slet ikke er klar til at modtage så mange gæster. 
Den mad der bliver lavet i det køkken, skal være fejlfri og lækker, så må man den ene aften betale for at have nogle folk i køkkenet, der er van til at lave mad til rigtig mange mennesker, som hurtigt kan tilberede nogle lækre Burgere med fritter til. 

Og så skal de selvfølgelig have helt styr på det, med at have Bankoplader og diverse andre spil nok til, alle der dukker op. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar