tirsdag den 9. januar 2018

MIG SOM KREJLER I KIRPPU.

I søndags indgik jeg en 4 ugers lejetid af en bod i Kirppu i Holstebro.

Kirppu er et kræmmermarked, hvor almindelige mennesker kan leje en bod, hvorfra de kan sælge det de ikke længere gider at eje. 

Jeg har en masse ragelse, eller arv, som jeg ikke har plads til i mit hjem. Det har jeg stående i en box jeg har lejet hos Box 2 i Holstebro, jeg vil nu prøve om jeg kan få det solgt.

Jeg skal da love for første dag gik over alt forventning, jeg var kun lige gået i gang med at sætte mine varer på hylderne, så var der nysgerrige omkring mig.
Der kom et par, de købte godt nok mange af mine ting. Så spurgte de om jeg har mere ?
Jo ude i Box 2 har jeg en hel samling af Mågestellet, de ville gerne med ud at kigge på det.
De købte hele møllen for 600 kr., så er jeg sgu af med det.

Jeg har stadig tre fyldte kasser stående i Box 2, med et fuldt stel. Det har jeg tænkt mig at opstille her i weekenden.
Boden har jeg lejet i 4 uger, frem til d.4.Februar, og gider ikke leje i yderligere 4 uger.
Det jeg ikke har fået solgt til den tid, smider jeg over til Kirkens Korshær.
Der var jeg nemlig forbi i lørdags, da jeg var ude i min Box for at smide affaldet på Genbrug. Men der var de her tre poser jeg syntes det var synd bare at smide væk, det afleverede jeg hos Kirkens Korshær i Holstebro, som var glad for disse ting. Her får jeg ikke en krone for mine ting, men det er gratis at komme af med, og de penge som de tjener på mine ting, går jo til gode formål.

Tilbage var der det her læs lort, og det blev kørt til Genbrug i Struer.

I Søndags skulle jeg også nå til Sprit Banko på Skipperkroen i Struer, der nu er startet op igen efter Jul.

Også her var der gevinst, 4 øl-kort vandt jeg.

Men på søndag kommer jeg ikke til Sprit Banko, der har jeg tænkt mig jeg vil være at finde i Kirppu.
Det er let at finde vej, kommer I fra Struer skal I dreje til venstre i Bilka krydset, og så en gang til til venstre, og en gang til så er I fremme ved målet.

Det kunne være så hyggelig hvis I kigger forbi, for jeg tror på at man sælger mest når man selv er tilstede. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar