fredag den 17. marts 2017

WIENERSCHNITZEL på VILHELMSBORG KRO

Det har været noget af en træls uge, derfor syntes jeg ugen skulle sluttes festligt af. Derfor kørte jeg ud til Vilhelmsborg Kro.

Først var der det med SKAT, jeg skulle tilbage betale 2500 kr. Den var også gal sidste år, hvor jeg så fik min bankrådgiver til at kigge på sagen. Og så fik jeg alligevel et skattesmæk, af samme årsag som sidste år.
Så jeg tror jeg vil forhører mig om, hvad det koster at få en der har forstand på sådan noget til at hjælpe mig, ellers får jeg jo et smæk igen til næste år. Det var tider dengang jeg både fik varmepenge og skattepenge tilbage, og det skulle vi jo gerne tilbage til.

Og så fik jeg ellers et ordentlig Astma anfald her i onsdags, jeg har godt nok haft det sådan i kroppen at det var lige som om man var ude at sejle, og jeg havde svært ved at få luft. I onsdags var den helt gal og jeg fik kontaktet vagtlægen som sendte mig til Holstebro.
Jeg var bange for om det kunne være problemer med hjertekar sygdomme, for det kan også give vejrtrækningsproblemer. Men Gudskelov fejler mit hjerte intet og jeg har heller ingen sukkersyge, det er kun mine lunger der er syge af Astma.
Astma har jeg haft siden jeg var barn, da havde jeg en læge der mente at det var noget jeg ville vokse fra, derfor gjorde han intet ved det. Det var først i 90'erne da jeg skiftede læge og fik Ole Krogsøe, at jeg endelig fik den rette behandling, noget ordentlig medicin.
Ole Krogsøe fortalte mig dengang, at Astma aldrig kan heldbredes kun behandles. Men Astma slider på lungerne, så når jeg nærmer mig de 60 år, vil der måske ske en forværring. Det var det der skete for min onkel, og som nu sker for mig.

Jeg har nu fået nyt medicin:
Jeg skal stadig tage mit sædvanlige medicin, om morgenen og om aftnen, den nye skal jeg tage midt på dagen. Det hjalp omgående, nu kan jeg trække vejret roligt uden at blive forpustet, og den sejlende fornemmelse er også væk.

Vagtlægen gav mig ordre om at holde 2 sygedage, og først møde på arbejde igen på mandag, så jeg lige kan komme ordentlig over anfaldet.
I går torsdag ringede jeg til min egen læge, der mente at nu hvor jeg har fået en god undersøgelse hos vagtlægen og en recept på det nye medicin, var der ingen grund til jeg kom op til hende lige nu.
Men hun forslog mig, at i stedet for at tage i motionscenter, skal jeg meget hellere komme ud og få noget frisk luft, og en gang i mellem gå en god travetur. Se, den ide er jeg helt med på, jeg gider ikke motionscenter, har prøvet det, og syntes bestemt ikke det gjorde noget godt for mit Astma.
Og så vil de gerne sådan et sted, at man laver en kostomlægning og træner meget mere. Gu' vil jeg ej ! Jeg nægter at tro på, at alting bliver meget bedre, hvis man har store muskler og en flad mave. Jeg har det nu bedst med at være, ham den bette tyk.

Men for nu at vende tilbage til i dag, hvor jeg tog på Vilhelmsborg Kro.
For mange år siden havde jeg nogle venner som sad med øjne så store som tekopper, når de fortalte om maden på Vilhelmsborg Kro. Så en dag tog jeg med dem der ud, og jo, det var noget godt mad.
Men så lukkede kroen, men nu er der kommet nye ejere og kroen er genåbnet. Så nu skulle det være, jeg ville ud og smage om kroen stadig lever op til sit gode rygte.

Jeg kunne læse at her den 31.Marts holder de Thai-aften, lige godt øv! Der er jeg til Fredags bar i Aalborg, så jeg vil da håbe Thai-aftnen bliver en så stor succes at de arrangere det en gang til.
I aften bestilte jeg Wienerschnitzel, og jeg kan kun anbefalde jer hvis I tager på Vilhelmsborg Kro og bestiller Wienerschnitzel, så sørg for at være skrup sulten.

Nogle steder får man en schnitzel der blot er en svinekotelet der har fået en over trynen med kødhammeren, og vendt i æg og rasp for at gøre smage crispy. Jeg vil hellere give de 100 kr. mere og så få den ægte Wienerschnitzel på Vilhelmsborg Kro, den er mør, saftig, gennemstegt og så med en rigtig god sovs til.

Og så kunne jeg ikke nære mig, skulle da også lige have en dessert.
En Bananasplit. Så jeg var mæt, da jeg kørte hjem ad igen.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar