Snart er det 4 år siden jeg holdt op med at ryge, og det lykkedes for mig, fordi jeg følte mig motiveret til at holde op med det pjat. I stedet begyndte jeg at sætte de penge i banken man sparer ved ikke at ryge, det er 40 kr. om dagen.
Når man så pludselig begynder at få råd til det der gør livet sjovere, weekend ture til København, Aalborg og Aarhus, købe nyt tøj, og engang imellem besøge en fræk pige fra side-6. Så tænder man ikke flere cigaretter, så er der andre ting man bliver tændt af.
Nu er jeg nået der til hvor jeg føler mig motiveret til at træne min krop, komme i lidt bedre form.
Vi har netop fået en LOOP afdeling i Struer.
www.loopfitness.com
I går lørdag var jeg der for at se om det er noget for mig.
Jeg har masser af T-shirts og shorts, så det behøver jeg ikke købe nyt af.
Men et par nye sko til indendørs brug, syntes jeg nu godt jeg kunne bruge.
400 kr. for et par NIKE hos INTERSPORT, det er da vist ikke så galt.
At træne hos Loop handler ikke om at blive et badejern, det handler blot om at holde sin krop pæn.
De forskellige maskiner står i cirkler, der er en cirkel til børn, en til kvinder og så en til mænd.
I lørdags gik en instruktør med mig rundt, som lærte mig hvordan de forskellige maskiner skal bruges. En fin undervisning der gør, at når jeg møder ind igen næste gang, kan jeg blot gå i gang.
Åbningstiderne er fra kl. 5 om morgenen til kl.22 om aftnen.
Jeg kunne tydeligt mærke, at Loop er noget for mig. Den første måned koster 1 kr., og så bliver prisen 199 kr. pr. måned.
Så kan jeg komme og gå som det passer mig, hver dag hvis det er det jeg vil.
Men det er nu min plan det skal være: Mandag, tirsdag, onsdag, og i weekenden bliver det enten lørdag eller søndag.
Det der med at tage direkte fra arbejde uden at have været hjemme i bad, gør jeg ikke. Når man arbejder på et fjerkræslagteri stinker man virkelig, så jeg tager hjem i bad,og har min normale eftermiddag.
Og så tager jeg ned og træner ved 17-tiden, så kommer det til at passe med sengetid kl.19.
I weekenden afhænger det af hvad der skal ske, har jeg ingen gøremål, jamen så kunne jeg når jeg alligevel køre til bageren efter rundstykker, begynde dagen med at træne.
Og så bliver jeg nød til at begrænse de søde sager, altså fuldstændig religiøs bliver jeg sgu aldrig. For jeg gider ikke et liv hvor alt er forbudt, så er det jo ikke sjovt at se godt ud, vel ?
Så reglen bliver, til Se og Hør om onsdagen, må jeg godt få en kage. Og enten fredags- eller lørdags slik, skal der også være plads til.
Jeg er sikker på det nok skal lykkes for mig, bare at få en lidt mindre mave, så vil det være fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar