tirsdag den 5. januar 2016

FORNØJELSES TUR TIL HERNING CENTRET.

Vi befinder os i uge 1 i det Herrens år 2016, og jeg holder vinterferie.
Der skal jo ske lidt når man holder ferie, så i dag kørte jeg en tur til Herning Centret.

                           Funny ! Når man Googler billeder fra Herning Centret,
                                               dukker dette foto op, af mig og Linse. 

På vej til Herning kan man følge byggeriet af den nye motorvej mellem Holstebro og Herning, og så kan jeg ikke lade være med at tænke på noget, vejdirektoratet åbenbart ikke har tænkt over.
Hvad nu hvis der pludselig er en hylende ambulance eller politibil bag en bilist ?
Mange bilister går i panik hvis de får øje på blå blink i bakspejlet, og drejer hurtigt ind i rabatten. Gør de det ved motorvejsbyggeriet, kører de direkte ind i en betonvæg, eller de her orange plastik dimser. Dette kunne godt medfører en alvorlig ulykke, så de er nød til at gøre plads til man hurtigt kan holde ind til siden, hvis der kommer et udrykningskøretøj.

Da jeg ankom til Herning Centret, lagde jeg ud med at spise hos Jensens Bøfhus. Fik en burger med oksemørbrad og fritter, en stor fadøl, og til dessert; chokolademousse og en kop kaffe.

Og så var det blevet tid til at shoppe.

Nu hvor Julen og Nytåret er vel overstået, kommer der gang i de tre loger jeg er medlem af på Scor.dk.
Både i Aarhus, Randers og Aalborg.

Folk der dukker op til de her Loge fester gør altså noget ud af sig selv, ikke kun kvinderne, mændende kan også godt finde ud af at pynte sig, og har fundet ud af det godt kan betale sig, hvis man vil gøre sine hoser grønne.
og så gider jeg ikke og sidde og ligne en beboer fra Thy-lejren.

Heldigvis er jeg ude af al min gæld i banken, så jeg kan godt få råd til at give den gas.


Jeg tog 2000 kr med fik handlet i tre forskellige Herretøjs forretninger, og kom hjem med 500 kr. igen.
Så nu kan jeg være velklædt uden at blive klædt økonomisk af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar