Mandag efter fyraften, gik turen ud til Harald Nyborg i Holstebro.
Sidste år havde jeg et lille Juletræ stående udenfor, i år syntes jeg der må ske noget andet.
Harald Nyborg har nogle af de her havenisser med lys i, jeg købte en, så nu kan Julen bare komme an, jeg er så klar til at fejre den.
Tirsdag var jeg en tur hos min læge.
Jeg forklarede ham, at nu er jeg ude af al min gæld i banken. Så nu hvor jeg langt om længe har fået råd til at nyde livet, kunne jeg godt tænke mig et lille tjek af mit heldbred.
Et lille prik i fingeren, kunne fortælle jeg ikke har sukkersyge, blodtrykket blev målt, det ligger helt normalt.
Jeg fortalte jeg ofte mærker en sær prikken i venstre side, om det har noget at gøre med hjertet ?
Lægen sagde hvis det var hjertet, ville det føles som en mursten blev lagt over hjertet, så det er ikke det jeg skal være nervøs over.
Jeg sagde, at i weekenden hvor jeg slapper af, er der heller ikke noget, det er i hverdagen disse prikken kommer.
Jamen så er det mig arbejde, at jeg står op hele dagen på et fjerkræslagteri, med kulde, hænderne i koldt vand, og det at hænge kyllinger op.
Lægen ville dog ikke anbefalde mig fitnes, eller at begynde at løbe. Men at jeg blot burde gøre det til en vane et par gange eller tre i ugen, at gå en tur.
Så det vil jeg da forsøge, at gøre til en vane.
Imorgen (lørdag) er det min fødselsdag, derfor ville jeg idag (fredag)
give flødeboller, dem var jeg oppe hos Meny at købe i onsdags.
Når man sætte 14 kasser Spangsberg Flødeboller på bordet, bliver man dagens mand i skysovs.
14 kasser flødeboller er over 60 styk, så der var lige 2 til hver.
Her i eftermiddag mens jeg havde gang i en tøjvask, kunne jeg lige nå en hurtig smut tur, op til byens nye forretning.
Vi har fået en traktorforhandler i Struer, og det er de store flotte grønne John Deere traktorer.
Sådan en åbningsfest kunne trække folk til, både bønder og byfolk.
Det er en rigtig flot butik vi har fået, der ikke kun henvender sig til landmanden, men også til ganske almindelige husejere der har brug for en plæneklipper. Og så kan man købe tøj og merchandise.
Jeg købte en hat med lys i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar