Jeg stod op ved 6 tiden igår morges, det er herligt at stå så tidligt op. Så har man en hel lørdag til rådighed, og netop mit første gøremål på denne Lørdag morgen var, at få min bil vasket.
Da jeg bare ikke orker at holde i kø ved vaskehallen ved Statoil for at få bilen vasket, får jeg det ordnet mens alle andre endnu sover.
Bag efter til bageren efter rundstykker, og det er nu hyggeligt på sådan en tidlig vinter morgen, at kunne tænde hygge belysningen og have god tid til at nyde sine rundstykker.
Jeg tændte for fjernsynet for at se GO' MORGEN DANMARK, men der var sgu ingen go morgen, men i stedet ekstra nyheder, grundet en terrorhandling i Paris.
Ganske forfærdeligt der findes mennesker, der hader vores frie og åbne lande med fred og demokrati. Men de må aldrig få en kinamands chancer for at vinde, og vi må ikke ændre livsstil i frygt for deres handlinger. Vi skal give dem en røvfuld, og vise at Demokratiet og friheden er værdier der er værd at holde fast i.
D. 3. December , skal vi til valg og stemme for eller imod mere politisamarbejde i EU.
Jeg håber ikke den tåbelige JA-side bruger den uhyggelige terrorhandling i Paris, som et argument for at vi skal stemme ja d.3. December.
Jeg syntes JA-siden bruger skrækkampagner så som, at katten dør hvis du stemmer nej, eller den med at børnelokkerne får frit spil hvis vi stemmer nej. Det er argumenter der ikke lokker mig over på deres side, men får mig til at vælge at lytte til NEJ-siden, der har langt mere seriøse argumenter for at vi skal stemme nej, d.3.December.
Prøv lige at kigge på de politikere der sidder nede i EU-parlamentet, der sidder kun to slags politikere.
Dem man ikke kunne bruge i den hjemmelige andedam, måske de er for højtråbende. Så sender man dem ned til EU, for så har man dem af vejen.
Og så er der den anden slags politiker, dem der har været på banen i mange år måske også som Minister. Nu er de gået hen og er blevet gamle, så sender man dem ned til EU hvor de kan sidde og nyde deres otium, og sikre sig en fed pension.
Ærligt talt er det politikere jeg ikke vil bryde mig om, får mere indflydelse og magt til at bestemme lovgivningen i Danmark.
Derfor er jeg helt klar i spyttet når jeg siger at:
TORSDAG D. 3.DECEMBER stemmer jeg:
Lørdag ved 11-tiden skulle jeg over på Gimsinghoved, hvor jeg på billedskolen skulle stå croquis model.
Bagefter var der Juleudstilling på Gimsinghoved, hvor man kunne få gløgg og æbleskiver. Der kunne jeg ikke blive hængende, da jeg skulle hjem til en tøjvask.
Da det var klaret tænkte jeg, at det er sgu Lørdag, så jeg vil tillade mig at drikke en øl til min mad.
Så jeg tog på Amore, hvor jeg fik en god bøf og en fadøl.
Da jeg var færdig med at spise, tog jeg på Limfjordskroen.
Her var der samlet nogle herlige mennesker, mennesker der var taget i byen for at more sig. Det blev til nogle hyggelige timer og lidt flere øl.
Men på Lørdag er det min fødselsdag, og da jeg nægter at stå og vaske tøj på min fødselsdag, må jeg se at få det ordnet inden. Derfor gik jeg hjem og lå i min seng inden klokken slog 12.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar