fredag den 6. marts 2015

HOLSTEBRO og DET GAMLE MUNDHELD

Jeg havde planlagt, at igår aftes ville jeg ud på 
DER BIERSTUBE i Holstebro, til Fredagsfest.
Kl.16 tog jeg med bussen, og jeg ankom lige til tiden på Der Bierstube.
For det var jo Fredag d.6.Marts, dagen hvor årets Påskebryg fra Tuborg kommer på gaden.
Så der kom lige 2 fra Tuborg, og gav en gratis omgang Kyk li ky.
Skål !
Det er sådan at på Bierstuben er der Fredagsfest hver fredag, og en gang i måneden er det så med gratis mad. Og det kom på bordet kl.18.
Der var ris, sovs, og et stykke kød, smagte udemærket.
Kl.19 var der live musik, men der syntes jeg at jeg måtte videre.
Jeg tog om på FOX & HOUND .
De var engang Vestjyllands førende pub med mange spændende øl i hanerne, nu har de kun et lille udvalg af spændende øl, og så ellers de øl man også kan få på andre værtshuse.
Da jeg havde drukket min øl tænkte jeg, at nu vil jeg op til banegården og se, om jeg kan finde et tog hjem til Struer.
Jo det var der, men der gik en hel time før det kom.
Så jeg slog et smut over på ONKEL TOMS HYTTE. 
Her var der en god stemning og øl til fornuftige priser, sådan en time løber jo rask afsted.
Over og med toget hjem !
Hjemme i Struer skulle jeg forbi SKIPPERKROEN.
Og her må man sande at der er en vis sandhed i det gamle mundheld: Ude godt hjemme bedst.
For her sad Perry, og min nye Facebook veninde Maria, og bag baren stod Ann.
Vi havde et par hyggelige timer, inden det blev min sengetid.

Nu går jeg og klør mig i nakken og tænker over tingene, for i aften er der livemusik på RÅDHUS CAFEEN i Struer.
Skal skal ikke, skal skal ikke ?
Jeg har en klar plan om at næste weekend skal være total alkohol fri, så jeg kunne jo godt liste afsted i aften.
Det bliver så først når jeg har set : Danmark har Talent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar