Lørdag var jeg inviteret til Pinse fest hos Hanne og Johnny i Suldrup, og tog afsted i fredags.
Fredag aften fik vi Forloren Hare, og sad så bare og hyggede os.
Lørdag aften skulle der være fest, men først skulle vi på en udflugt, vi tog afsted på da Jane og John ankom.
Først tog vi ud til Thingbæk Kalkminer. Det må jeg sige, var en udemærket oplevelse.
Her er der udstillet en del kunstværker og statuer.
Bagefter kørte vi til Rebild Bakker, og det syntes jeg var mere interessant.
Ikke alene byder Rebild Bakker på en storslået natur, men her kan man på en udstilling bl.a. læse om de kendte røverbander der huserede på egen i de gode gamle dage, eksempelvis Bette Fanden.
Der ligger også et par museer, det ene havde lukket, og det andet havde vi ikke lige tid til.
Men min mor jeg skal nok også i år på vores årlige sommertur, så tror jeg, at jeg vil invitere hende med til Rebild Bakker.
Det museum jeg mest er interesseret i at se, har åbent tirsdag og torsdag. Det må vi ud og se, og bagefter kan vi få en bøf med spejlæg i restauranten.
Nu gik turen hjem til Johnny og Hanne, hvor Jane havde bagt en kage til eftermiddagskaffen.
Sådan så den ud:
Og på en tallerken:
Lækker kage siger jeg jer.
Der blev tændt op i grillen, og så blev der ellers festet lige til den lyse morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar