Fredag skulle jeg afsted, op til Johnny og Hanne i Suldrup. Men jeg kørte nu ingen steder, før jeg havde taget afsked med Paradise Hotel 2014.
Nu har jeg fulgt med lige fra dag 1, så naturligvis ville jeg se Finalen. Jeg var glad for at se min favorit Sandy stod i Finalen, hun havde ærligt fortjent at vinde. Desværre stod hun sammen med sin partner Martin, som ellers virkede sympatisk. Men han snød Sandy ved at smide sin kugle før hende, så han løb med sejren.
Havde han nu været en klog fyr, havde han gået hele vejen, så de kunne have delt de 500.000 kr. Så havde han fået mere end penge ud af det, så ville de begge have vundet hele Danmark, fordi vi ville syntes de var søde og sympatiske.
Nok om det !
Jeg ankom hos Johnny og Hanne ved spisetid, og Per var der også.
Vi fik boller i karry, og sad så ellers og hyggede os.
Lørdag formiddag, skulle vi et smut til Aalborg.
Der var udstilling af Amerikanerbiler. Men der var nu ikke flere biler udstillet, end det var til at overskue.
Vi blev der en øls tid, og kørte så til Plantorama, hvor Hanne skulle have nogle blomster med hjem.
Bagefter kørte vi til Godthåb, ikke i Grønland, men en lille by udenfor Aalborg. Her har en sjov forretning til huse, han har alt skidt til skrammel. Ud over et par nye skilte, købte jeg dette billede af en 2CV.
Og så gik turen til Nibe, hvor vi fik os en is.
Lørdag aften sad vi og hyggede os.
Det blev til en enkelt god nat øl, da det først er næste weekend det går løs. Der går min tur atter til Suldrup, til en herlig Pinse fest.
Nu må vi se om jeg gider at drikke mig fuld til Pinse festen, det kommer an på vejret.
For efter Pinse festen, står jeg op til en søndag hvor jeg ikke skal skynde mig hjem og i seng kl. 19, for vi har jo fri om mandagen.
Så det kunne godt ske, jeg gerne vil have lidt mere ud af det på søndag, end bare at skulle køre hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar