Idag er det d.1.maj, arbejdernes internationale kampdag. Så imorges tog jeg ud til 3F i Holstebro, hvor vores Statsminister
Helle Thorning Schmidt skulle holde første maj talen.
Hvordan Helle går klædt og hvilke tasker hun køber, rager ikke mig. Det er hendes personlige ret om hun vil ligne en der kommer ude fra syvende kartoffelrække, eller se ud som om hun lige har gået en catwalk til et modeshow.
Og når man kigger på arbejderklassen idag, kan man se vi ikke længere er så dårligt stillet, vi har også råd til at være velklædte.
Men den politik Helle Thorning står for bryder jeg mig ikke om, hun burde få sig et kontor nede i EU, og lad os så i Danmark få, en Socialdemokratisk Statsminister der vil føre Socialdemokratisk politik, i stedet for at føre Margrethe Vestagers politik.
Vi oplever alt for meget social uretfærdighed i Danmark. En flygtningefamilie kan få op til 85.000 kr. i etabelringsydelse, hvor meget kan en teenager der flytter hjemmefra få? Ingen ting !
Og en student, der må rejse til en større by for kunne gennemfører sine studier, får heller ingen hjælp, de kan ikke engang være sikker på at kunne få et sted at bo.
Og man kan se hvordan vores pensionister bliver behandlet, mennesker der gennem et langt liv har passet deres arbejde og betalt deres skat. Jeg siger ikke de burde bæres rundt i en guldstol, men jeg syntes nu nok der skal være råd til, de kan nyde livets efterår.
Jeg har længe været i tvivl om hvor jeg skal sætte mit kryds ved næste Folketingsvalg. Jeg har en frygt for hvis Dansk Folkeparti og Venstre kommer til magten, at det kan få katastrofale følger.
De taler jo om at sætte vores lønninger ned, og så er jeg bange for de gule fagforeninger skal få mere magt.
Det er IKKE den vej det skal gå.
Hvis vi skal gå ned i løn og de gule fagforeninger får mere magt, vil det ramme vores velfærd, og vi vil alle få ringere levevilkår.
Det bedste er jo nok, at stemme på Socialdemokratiet ved næste Folketingsvalg. Men det kræver Helle Thorning Schmidt forstår vinket med vognstangen, at hun må forlade sin taburet og rejse ned til EU.
Og så skal vi have os en ny Statsminister.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar