Da jeg stiftede bekendtskab med The Kardashians på TV-3, kunne jeg i første omgang ikke klare trykket af dem, syntes de lød som dukkerne Anne og Lotte.
Men nu har piben fået en anden lyd, og jeg stiller mig gerne op på en ølkasse og råber ud til folket:
"JEG ELSKER THE KARDASHIANS".
The Kardashians er en skør Amerikansk familie, som både er intelligente og forstår at smede medens jernet er varmt. De har en ret så provokerende humor, taler gerne højlydt og uartigt om sex.
Lige som alle andre familier kan de også have deres kontroverser, men de har alligevel så meget kærlighed til hinanden, at de også kan tilgive hinanden og sige undskyld, og finde sammen igen.
Men når man som jeg følger Kardashians hver eneste dag på TV-3, finder man ud af, de ikke er fejlfrie.
KIM.
Hun er yndig, men skifter mænd lige så rask som et spædbarn får skiftet ble.
Og det er jo nok ikke så forbavsende hvorfor det går så galt med hendes ægteskaber, hun er pigen mænd drømmer om og når drømmen bliver opfyldt går det op for mændende, at drømmen udvikler sig til et mareridt.
Alt handler kun om Kim, og hun koster en fandens masse penge.
KOURT.
Eller Kurt som jeg kalder hende, for det må være surt, at leve sammen med hende.
Bare se den stakkel Scott som er hendes kæreste og far til hendes børn, han bliver tit frustreret og jeg har en tilbøjelighed til at forstå ham.
Kourt's mor Kris har nøglen til deres hjem, så de har intet privatliv for hun vader bare ind ad døren. Så de kan aldrig tage en bolletur midt på køkkenbordet, for pludselig står svigermor i køkkenet.
Kvinderne i familien behandler ham ikke særligt pænt, og omtaler Scott meget negativt.
Så engang imellem må han af med de ophobende frustrationer, det er bare trist og får de uheldige konsekvenser når han er fuld, så går det ud over andre.
Så kvinderne i familien bliver nød til at indse, at de bære en del af ansvaret for Scotts opførsel.
KLOE.
Hun er helt klart den smukkeste, med lange ben og rigtige kvindeformer er hun sgu dejlig erotisk. Og når hun så sender det der smil, uh ! Så får man lyst til at putte sig ind i hendes favn.
Se det ægteskab Kloe har med Lamar, det fungere. Det er fordi det ægteskab ikke kun handler om Kloe, og heller ikke kun om Lamar. Det handler om Kloe og Lamar, de elsker virkelig hinanden og har en gensidig respekt for hinanden. Bemærk så også de altid taler pænt til og om hinanden, og de giver hinanden luft og frihed.
Et ægteskab mange kunne lære af.
KRIS JENNER.
Hun er kvinden bag disse piger, deres mor og helt tydeligt chefen. Hun får 10 % af alle de indtægter pigerne tjener, og så er hun gift med
BRUCE JENNER.
Kris vil kun høre sine egne ord, og lytter slet ikke til hvad andre mener.
Tænk at Bruce har været gift med denne magt kvinde i 20 år, han forsøger altid at blive hørt og respekteret.
Han ynder at spille golf og lege med sin legetøjs helikopter, men altid alene. Manden har ingen kammerater, sikkert fordi han ikke må.
Det må nu være trist, altså jeg nyder da også at være alene. Men hans hobby burde han have lov at dele sammen med nogle kammerater.
Jeg vil påstå at Kardashians ikke kun er underholdning, de er også undervisning, thi man kan spejle sig i den familie.
Om jeg er misundelig ? Havde du spurgt for 10-15 år siden da jeg sad fordybet i gæld, da ville jeg have været misundelig.
Men idag hvor jeg er ude af min gæld, og har fået råd til at nyde at livet ikke kun er rudekuverter og tristhed, men også kan være en fornøjelse hvor man har lov at føle sig fri og smile. Ja da kan jeg ikke længere blive misundelig på The Kardashians.
Jeg behøver ikke at rejse til Boa Boa for at opleve en fest, bare se min rejse til København i Påsken hvor jeg spiste i Grøften i Tivoli, og drak øl på værtshuset PINDEN.
Det var lykken for mig, og en tur jeg gerne vil opleve igen. Men jeg kunne aldrig drømme om at blive gift med Kim eller være kæreste med Kourt.
Jeg foretrækker at leve som single, så har jeg min frihed og kan gøre lige det jeg har lyst til når jeg har lyst til det, uden at skulle stå skoleret og spørge om lov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar