torsdag den 28. marts 2013

HVIDSTEN KRO

Når Julen slutter går man og glæder sig til de næste Helligdage, Påsken. Ikke for at fejre Jesus, men fordi man glæder sig til, at man kan nyde hele 5 fridage.

Og idag Skærtorsdag, inviterede jeg min mor ud at spise, på Hvidsten Kro.
www.hvidstenkro.dk 

Jeg hentede min mor ved 10-tiden, og så kørte vi stille og roligt afsted.
Det tager et par timer at køre op til Hvidsten Kro.

Vi fik kroens berømte Æggekage, min mor fik isvand og jeg en økologisk hindbærbrus fra Ebeltoft bryghus.
Jeg spurgte ind til denne sodavand, da den har en meget frisk smag.
Hvis man ønsker at købe disse sodavand, skal man til Ebeltoft. Så måske jeg skulle tage en tur derover i min sommerferie, og købe en kasse økologisk sodavand.

Det var også en velsmagende æggekage, og til dessert fik vi en chokoladeskål med is.

Hvidsten Kro er nu en hyggelig kro, man sidde i små lavloftede stuer med knirkende gulve. Og så kan man følge med i hvad kroens øvrige gæster, taler om og får at spise, det giver en ret speciel stemning, men det er nu meget hyggelig.
Og så er det noget lækkert mad man får serveret.

Men det er nu også ret dyrt, jeg kom af med 439 kr. Men engang imellem skal man nu også have lov, at iføre sig spendérbukserne, og så ikke tænke på prisen men bare glæde sig over, det trods alt er en dag hvor man ikke må glemme hyggen.

På hjemturen kørte vi over Viborg, så vi kunne besøge kirken hvor min moster og onkel ligger begravet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar