tirsdag den 21. august 2012

ROSE POULTRY mine arbejdstider.

Jeg arbejder på Rose Poultry i Vinderup, et fjerkræslagteri. Det er såmænd en god arbejdsplads, og vi får en god løn, men vi skal sgu op før fanden får sko på.
Her vil jeg fortælle om mine arbejdstider.

Kl.0:40 ringer mit vækkeur. Så står jeg op og får mig vasket, smører madpakke og spiser morgenmad.

Kl.1:50 kører jeg hjemmefra, jeg skal rundt og hente 2 kollegaer. Så går turen til Vinderup, vi er derude omkring kl.2:20.
Så skal jeg klæde om, og i kantinen og have en kop kaffe og en banan.
Kl.2:50 går jeg ind i slagteriet, der skal jeg have forklæde på, og finde handsker og ærmebeskytter.
Kl.3:10 går vi i gang med at arbejde.

I de næste tre perioder er jeg i slagteriet, hvor jeg enten står ved krådsemaskinen eller ved båndet hvor vi sortere lever, hjerter, og galdeblærer. Det er en god begyndelse på arbejdsdagen lige at stå der.

Når der er gået 70 minutter får vi en pause på 13 minutter, så når jeg lige på toilet inden vi skal i gang igen.
70 minutter efter er der en pause på 15 minutter. Der gider jeg ikke gå i kantinen, så jeg sætter mig på kontoret.

Så kommer der en 8 minutters pause, der skal jeg ud at skifte til rødt tøj, for nu skal jeg resten af dagen, hænge de levende kyllinger op.
Det er ikke altid lige rart at hænge de levende kyllinger op. De larmer og skider, og selvom man er pakket ind i handsker, visir, støvmaske og forklæde, kan de sataner sagtens svine dig til. Man undgår ikke at få fjer i mund og øjne og det svir når man får fjer i øjnene.

Så er der en pause på 25 minutter, så kan jeg endelig få noget at spise.

Og så er der en 8 minutters pause. Og kl.11:19 er det fyraften, bare ikke altid. Ofte har vi overarbejde, nok kan man sige nej, men ikke hver gang. Så har man først fyraften henad eftermiddagen.

Når jeg kommer hjem og har været i bad, får jeg et stykke knækbrød, og skal så have ordnet dagens forskellige gøremål.

Se! Hvis nu jeg skulle nå at få mine 8 timers søvn, skulle jeg gå i seng kl.16. Det gør jeg naturligvis ikke, for jeg vil gerne have bare lidt aften og se lidt fjernsyn.

Så kl.16 spiser jeg aftensmad og får vasket op.

Kl.18 Er det tid at børste tænder og så ligger jeg mig i sengen. Så kan jeg se Go' Aften Danmark og Nyhederne.

Kl.20 Om mandagen er der Linse og Gustav på TV-3, og tirs,onsdag, og torsdag aften er der DALLAS. På Kanal 4.
Så jeg kommer først til at sove kl.21.

Og kl.0;40 begynder det hele forfra.

Når man kun får knap og nap 3 timers søvn, kan jeg godt mærke et søvnunderskud. Og min krop reagere på dette søvnunderskud, jeg har ondt i mine arme og mine ben, og nogle dage er jeg meget udmattet og har svært ved at smile.

Så jeg ser frem til weekenden, der kan jeg sove længe og tage det roligt. Så får jeg det godt igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar