tirsdag den 14. august 2012

DALLAS 2012

Der var en gang hvor man sad og så DALLAS og tænkte på, hvor kunne det være skægt hvis der kom en fortsættelse, hvor man kunne følge JR's søn John Ross, og Bobby's søn Christopher. 
Ovre i Hollywood sad der nogle med de samme ideer, og det er så grunden til vi efter 21 års vente tid, nu endelig kan følge DALLAS igen.

Og hvor er det dejligt at se, at DALLAS 2012 ikke på nogen måder skuffer og ligeså godt ku' ha' været noget man lukker ud med badevandet.
DALLAS 2012 er velskrevet drama, hvor os som voksede op med DALLAS aldrig glemmer at Ewings blev vores familie.

Der var en gang hvor det var JR. man hadede, mens man holdt med Bobby. Ja man nærmest ønskede, at være som Bobby.

Idag er det lige omvendt, i DALLAS 2012 er Bobby blevet al for pæn.
Når forkortelsen SF står skrevet bag ham, skulle man tro det står for Socialistisk Folkeparti.
For Bobby er sgu lige så træls at høre på, som Villy Søvndal.

Men når go'e gamle JR. ruller sig ud, jubler man ligesom når Mikkel Hansen score mål i en håndboldkamp. For JR. er rap i replikken og ondskaben slår målbevidst som Mikkel Kesslers højre arm.
Så ved man at SF står for Southfork Ranch.
Det var jo der at Jock og Miss Elly, gav Bobby og JR. et trygt og kærligt hjem.
Nu vil Bobby sælge Southfork Ranch, for at hjælpe sin håbeløse adoptivsøn Christopher.
Naturligvis vil JR. og hans søn John Ross ikke finde sig i det, de vil beholde Southfork Ranch. Nok ikke kun for mindernes skyld, men i ligeså høj grad fordi, der på grunden kan bores efter masser af olie.

Hvis jeg skal kritisere DALLAS 2012, er det at jeg syntes der er alt for mange brunnetter med. Og de er sgu så pæne og perfekte, selv når de mødes til en damefrokost, sidder de Gudhjælpemig og drikker postevand.

Vi savner hende den absolut politisk ukorrekte og hæsblæsende blondine som virkelig kan sætte hjerter i brand, og få mænd til at ønske de lagde i laden og lo sammen med hende.
I gamle dage var der denne blondine, vores allesammens lille kække Lucy. Som var hun skøn, og selv om hun absolut ikke ejer Marilyn Monroes fabelagtige talent, så vil Lucy aldrig blive glemt men altid forblive en lysene stjerne på himlen.

Lad os få sådan en blondine med i DALLAS 2012. Hvis hun går i seng med JR., er det ikke nogen nyhed.
Næ ! Hun skal forfører Bobby, få ham til at glemme al sin pænhed. Og kan hun ved samme lejlighed også lige trækker bukserne helt ned om hælene på Chistopher, ja så har vi i sandhed en skandale. Og så er de nød til at skrive 10 nye afsnit af DALLAS.

HUSK AT DALLAS 2012, kan følges : Tirsdag, onsdag og torsdag aften, på Kanal 4 kl.20:00.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar