torsdag den 28. juni 2012

NR.VOPURØR

Man vågner op til en torsdag morgen, hvor der endelig er en smule solskin. Sådan en dag skal ikke spildes indendørs, ved frokost tid startede jeg min Peugeot 107 og kørte en tur til Nr.Vorupør.
Det er en skøn tur op over Oddesundbroen hvor man så befinder sig i en egn hvor man skal passe på ikke at træde de indfødte over tæerne, nogle af dem er Thyholmere og andre Thyboer. De taler det samme sære sprog thy'sk, så det kan være svært at høre forskellen.


Jeg nåede frem til Nr.Vorupør, en hyggelig lille turist by lige ud til Vesterhavet. Og der ligger Vesterhavs caféen, hvor man får noget godt mad til fornuftige priser.


Jeg bestilte en smørstegt rødspætte med persillesovs og kartofler. Jeg skulle så vente 30 minutter, men så fik jeg også noget af en moppedreng af en fisk.
En Rødspætte der fylder hele tallerken, så var der nye danske kartofler og en lækker persillesovs.
Mange steder får man en persillesovs, der bare er en kop mælk rørt sammen med vand, lunet i mikroovnen og så lige med et drys persille.
Men denne persillesovs på Vesterhavs Caféen, er lækker tyk og særdeles velsmagende. Jeg tror de gør som Brdr. Price, der rigeligt med smør og fløde i sovsen.
Prisen er 145 kr.


Da jeg havde spist, kørte jeg ad de små veje hjem mod Struer igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar