lørdag den 2. juni 2012

BLEV UDSKREVET FRA SYGEHUSET IDAG

Jeg har gået og døjet med en sten i min galdeblære, og blev i sidste uge indlagt på Herning Sygehus. Der tog de nogle blodprøver og jeg blev scannet og sendt hjem igen.
I tirsdags var jeg så for en kort bemærkning tilbage på sygehuset, for igen at få foretaget nogle blodprøver og var i en MR-scanner, og blev sendt hjem igen.


Meningen var så jeg skulle indlægges igår fredag, men i torsdags fik jeg nogle ret voldsomme smerter og opkast, og ringede til sygehuset, om jeg måtte blive indlagt nu ? Jo jeg kunne bare komme.


Fredag skulle jeg endelig have operationen. Først fik jeg stukket en pille op bagi.
Muligvis ville cremekongen Ole Henriksen have klappet i sine hænder og råbt "I love it", men jeg syntes bestem ikke det var rart at få en finger boret helt op i røven.


Så blev jeg kørt til operationsgangen, og jeg var slet ikke nervøs eller bange. Og kort tid efter jeg var bedøvet faldt jeg i dyb søvn. Da jeg vågnede igen, var det hele overstået, og jeg blev kørt op til min afd A1 igen.


Her kom lægen og fortalte mig hvordan operationen var gået og hvad de havde foretaget sig, og hvad der videre skal ske.


Om en måned skal jeg indlægges igen, og der vil de fjerne min galdeblære. Det er en større operation, hvor de prikker huller i min mave. Bagefter skal jeg på sygeorlov i 3 uger, da jeg ikke må løfte på noget, eller komme i berøring med dyr og andet der kan give betændelse.


Jeg må heldigvis spise som jeg plejer, men der er to regler der skal overholdes.
Det er slut med at ryge tobak. Dog må jeg gerne ryge E-cigaretter.
Og alkohol, der må jeg drikke Tuborg Light. Og ved festlige lejligheder må jeg få max 2 genstande, og dette gælder i et halvt år.
Jo jo det skal jeg nok overholde, for jeg vil gerne opleve at blive 70.


Idag blev jeg udskrevet fra sygehuset, det var sgu træls. For der kom den sødeste sygeplejeske, en rigtig køn Thai-pige. Jeg fortalte hende jeg tydeligt kan mærke de har været inde i min krop, da jeg har ondt i ryggen.
Hun foreslog jeg skulle gå til en Thai-pige og få noget massage, det vil jeg kigge på i næste uge.
Jeg skal være sygemeldt til på torsdag.

1 kommentar:

  1. Rigtig god bedring Lasse.
    Godt de kan gøre noget trods alt.

    SvarSlet