søndag den 1. juli 2012

FEST I SKANDERBORG

Lørdag d.30.juni var jeg inviteret til fødselsdags fest i Skanderborg, hos en 40plus ven. Jeg skulle først være der kl.14, men da vejret var flot kørte jeg hjemmefra kl.10:30.


Jeg ville nemlig en tur omkring Silkeborg, og have mig en hotdog.


Hvis man ikke er kendt i Silkeborg, kan man nemt blive fanget i en højresvingsbås, og med den trafik der er i byen er der intet andet at gøre end at svinge til højre og finde et sted at vende. Den erfaring har jeg gjort mig, så nu ved jeg hvordan jeg skal placere mig. For jeg ville om til Indelukket, det er et idylisk sted lige ned til Gudenåen.


Og i Indelukket ligger en pokkers god grill, der er rent og pænt, en god service, og så er det første klasses pølser.


Jeg fik mit en ristet hotdog med hele pivtøjet, og så en stor Cocio, og så lige en soft ice til dessert.


Så var det tid at komme videre. Turen gik gennem skoven, en rigtig smuk tur ad en smal vej til Gammel Laven, Laven og til Ry.
Og så videre til Skanderborg.


Det var en god fest jeg var til, fødselaren havde inviteret nogle af os fra 40plus, men også nogle af sine kollegaer og konens datter. Hun er nu en vældig frisk pige, som godt kunne lokke mig med i byen i Horsens.


Fødselaren og konen har lige fået en kattekilling.
Sådan en lille bandit er jo slet ikke til at stå for.


Idag gik turen hjem ad igen. Idag tog jeg turen over Ry, op til Himmelbjerget og den vej omkring til Silkeborg, det er også en køn tur.


Jeg kører kun på motorvej hvis det er absolut nødvendigt, ellers holder jeg mig til landevejen. Jeg gider ikke have travlt,  der skal være tid til at nyde turen og se noget nu man er ude at kører.

1 kommentar:

  1. Hej Lars

    Det vil jeg gerne give dig ret,i. for Danmark har jo en flot natur hvis man gider at, nyde det og se de smukke landskaber vi, har på landevejene. mange dansker har alt for travlt og glemmemr at, nyde vores smukke natur.

    SvarSlet