mandag den 28. maj 2012

INDLAGT PÅ HERNING SYGEHUS

Onsdag blev jeg indlagt på sygehuset.


Jeg havde godt undret mig over at farven på mine pølser skiftede farve, helt farveløse, tilgengæld var farven på mit tis som en god årgangs whisky. Og da farven i mine øjne blev gule som familien Simpsons, var jeg klar over jeg hellere måtte ringe til min læge, hvilket jeg på min arbejdsplads fik lov til.
Jeg fik straks en tid hos lægen, som ville indlægge mig på Holstebro Sygehus.


Jeg nåede hjem i bad og fik pakket en taske.


På Holstebro Sygehus kunne de ikke stille så meget op, der blev taget en række blodprøver og jeg blev scannet. En scanning der heldigvis kunne berolige mig, det er ikke min lever der er stået af. Der er blot tale om en sten der har sat sig fast i min galdeblære, det er årsagen til de mange farver, og jeg har de skvulpende fornemmelser i maven.


Med ambulance blev jeg kørt til Herning Sygehus.


Torsdag fik jeg lov at slappe af på sygehuset. Hvor var det dejligt at få lov at stresse af, når man ligger på sygehuset er der intet man skal nå, man kan bare slappe af.
Så jeg var i kiosken efter Se og Hør, en stor is og en cola. Og ved min seng er der et lille farve fjernsyn, så I kan tro jeg hyggede mig.
Det betød også jeg ingen smerter havde, og havde ingen besvær med at spise.


Fredag skulle jeg faste, det var meningen jeg skulle have stenen fjernet. Men det nåede de ikke, så jeg blev sendt hjem på orlov.


Imorgen tirsdag skal jeg indlægges igen, så skal jeg i en MR-Scanner, og derefter tager de stilling til, om de helt vil fjerne min galdeblære.


At være indlagt på Sygehuset i Herning, er en god oplevelse. Jeg kan kun rose personalet, og det er lige fra lægerne til sygeplejerne, til dem der transportere patienterne i deres senge.
Man får en god pleje omsorg, og en service der er helt i top.
Her føler man sig ikke kun som et nummer i køen, her er man en patient. Og de har tid til at tale og lytte, og der er varme smil og en god latter.


Jeg har hygget mig i Pinsen, jeg måtte ikke drikke alkohol. Det har jeg overholdt, jeg har ikke engang røget en cigaret.
Men jeg har været på nogle gode udflugter i min bil, og jeg har spist noget godt mad.


Så jeg er klar til en hel uge på sygehuset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar