fredag den 14. maj 2021

HAR FÅET INVITATIONEN TIL CORONA VACCINEN

 Jeg har kigget i min E-box, og der ligger invitationen man har ventet på, at nu er det min tur til at få Vaccinen. Men tænk, pludselig er man blevet urolig, for det er et kæmpe skridt at tage ud i det ukendte. 


Stoler man nok på vores Statsminister Mette Makrel, til man bare lige tager springet ?

For jeg syntes der i denne Corona tid, er truffet nogle overilet beslutninger, og vi er blevet præsenteret for nogle åbenlyse løgne. 

Tag nu bare minksagen, da man gravede de døde mink ned, stod de Regerings venlige forskere i TV, og forklarede at de overhovedet ikke forurener eller udgør en sundhedsrisiko, men jeg syntes man kunne tyde på deres kropssprog, at de var ude på tynd is, at de var blevet bedt om at sige sådan. 

Og der kom også ret hurtigt andre forskere, der kunne fortælle at væskerne fra de døde mink vil sive ud i grundvandet. Det kan man sige sig selv, jeg husker da jeg var barn, lærte man, at man ikke må drikke vand af vandhanen på en kirkegård, da vandet der indeholder ulækre ting fra de døde. 

Det var ikke kun mine forældre og bedsteforældre der sagde det, når jeg var med dem på kirkegården. Min Religionslærer fortalte det også til hele klassen i en undervisningstime, at man aldrig må drikke vand af vandhanen på en kirkegård, da vandet der indeholder ulækre ting fra de døde, så vandet der kun er til at vande blomster med. Denne forklaret har lige siden siddet dybt forankret i mig, så selv den dag i dag kunne det aldrig falde mig ind, at drikke vand af vandhanen på en kirkegård. 


Jeg kommer i tvivl når jeg følger med i debatten på de sociale medier, og nej, det er ikke Reality stjernerne jeg lytter til. Men der er Læger og Sygeplejersker med en faglig viden der tænder advarselslamperne, der fortæller hvad vaccinerne indeholder og man ikke aner hvordan de påvirker vores krop. 

Jeg hopper ikke på den historie om at Corona Pandemien er en løgn, og at den slet ikke er farlig. Når man ser de kaotiske scener fra udlandet, erkender jeg at Corona Pandemien ikke er en sygdom man skal spøge med. Og jeg priser mig lykkelig over at bo i Danmark, hvor vi nærmest kommer, Smukt som et Stjerneskud, igennem Pandemien. 

Men når man så hører om folk der bliver angrebet og smittet med Corona efter de er blevet vaccineret, og de så får beskeden om, at vaccinen ikke er 100 % sikker.

Her savner jeg at få at vide, om man har nemmere ved at blive smittet efter  man er blevet vaccineret ?

Det er lige som med Influenza, den sygdom er jeg aldrig blevet vaccineret i mod. 

De få gange gennem livet hvor jeg er blevet ramt af Influenza, er ganske få gange, og når jeg blev ramt var jeg sgu ramt.

Kurren lød på, at man skulle ligge sig på sofaen og se en god film, og fik serveret nybagte boller og varm kakao. Så lå man der i 4 dage måske 5, og når man var rask igen, skulle man spise kiks og bananer for at få gang i maven igen.










Og ved I hvad ? Den kur virkede sgu, man blev sørme rask igen.

Derfor har det alle dage været min vits, at jeg ikke skal vaccineres mod Influenza, for så er det da først man bliver syg, gælder det samme for Corona ?

Jeg lader mig teste hver uge, både Den Rigtige,  altså den i halsen, og så Den Kvikke, den i næsen. Og det er en glæde hver gang at få at vide, at resultatet er Negativ. 

Jeg overholder også alle Myndighedernes råd, selvisolere mig både i dagligdagen når jeg kommer hjem fra arbejde, og i weekenden. Går jeg ud, holder jeg afstand til andre, vasker og afspritter mine hænder, og bruger mundbind.


Jeg er i tvivl om Vaccinen, men vil ikke lytte til råd fra en tilfældig jeg møder på gadehjørnet, og jeg nægter også at rette ind efter eventuelle hadefulde beskeder på Facebook. 

Jeg vil kontakte min Læge og spørge hende til råds, vil vide om jeg må vente  og se tiden an, lige se hvordan det går alle de andre som bliver vaccineret, før jeg træffer mit endelige valg.

Eller om jeg bare skal springe hovedkulds ud i, Den fagre nye Verden der venter mig, efter de har trukket nålen ud af min arm igen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar