søndag den 22. november 2020

MY BIRTHDAY

 

I flere år, har jeg gået og ventet på, at min fødselsdag skulle falde på en Lørdag. Det skete så endelig i går, men desværre var der ingen at fejre dagen med. 

Til næste år falder min fødselsdag på en Søndag, så må jeg se, om det er muligt at fejre det om Lørdagen. Men hvad værre er, min 60 års fødselsdag om 2 år, falder på en skide Mandag. Der tror jeg sgu ikke jeg får mange gæster, folk gider ikke at feste på en Mandag. 

Så må jeg se om min 60 års fødselsdag, skal fejres i Thailand, eller i København. Et er helt sikkert, jeg gider sgu sidde alene i Struer, på min runde dag. 

I går blev jeg 58 år, det gik ikke helt stille af. 


Jeg lagde ud med at tage toget til Holstebro, det er længe siden jeg har været på Bones. Men de har et godt tilbud her i November, Spareribs og Softice. Og når man har fødselsdag koster  Spareribs kun 1 kr. 

Det er vældig fin, så har man råd til at købe lidt ekstra guf.

Da jeg bookede bordet på Bones hjemmeside, skrev jeg at det var min fødselsdag jeg var ude at fejre. Værtinden satte et flag på mit bord, man ser måske lidt ensom ud når man sidder der med et flag, så jeg havde nok takket nej, hvis der også blev hængt balloner op. 



Hvor var det noget lækkert mad jeg fik, salat og bagt kartoffel, og gode ben med masser af kød på. 

Og Softice til dessert.


Her til bestilte jeg en drink, der i menukortet så indbydende ud. Og Sørme om ikke det er en velsmagene drink, det er karmelliseret Rom og kaffelikør og et skvis flødeskum. 


Da jeg var færdig med at spise, kunne jeg lige nå en øl på Bierstuben, inden jeg skulle op til banegården, og med bussen til Vinderup. 


Som var det hyggeligt at træde ind ad døren, på Irish Pub. Her sad nogle herlige bekendte ved baren, og Henriette bag baren. Så det blev en hyggelig eftermiddag, hvor jeg gav en omgang Choko Babser. 


Choko Babser hældes i de glas der bruges til Jægerbombs. I Choko Babser er det så Pure Lakrids og cacaomælk, for Fanden det smager godt. Og da shoten hedder Choko Babser skal man helst have 2, ellers har man jo kun fået 1 Choco Babs. 


Jeg orkede ikke at få en Tuborg Julebryg, i stedet ville jeg smage Julebryggen fra Hancock, det er nu min favorit Juleøl, den smager betydeligt bedre en Tuborgs Juleøl. 


De andre gæster gik hjem ved spisetid, der sad kun mig og Brian tilbage. Han ville også hjem, jamen så ville jeg også hjem. Men kunne lige nå omkring Grillhytten, inden toget kom. 


Her fik jeg en tiltrængt Hotdog, mens hun gjorde en Ribbens burger klar til mig. Den kunne jeg sidde på Vinderup station og nyde, inden toget kom. 



Hjemme i Struer sluttede jeg min Fødselsdag af, på Bubsi. Desværre har Søren ikke de glas der skal bruges til Choko Babser, men så gav jeg i stedet en omgang øl.

Og så fik jeg 4 Ølkort, så dem har jeg til næstegang, jeg kommer på Bubsi. 


Så jeg må erkende at min 58 års fødselsdag, alligevel gik hen og blev en succes, og en skide sjov dag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar