lørdag den 9. maj 2020

UDE AT KØBE NYT TØJ

Covid-19 rammer mange, ikke kun dem der desværre ender på sygehuset, men også mange forretninger, og de lider økonomisk. 
I Struer prøver vores forretninger med et nyt tiltag, at få folk ud og handle ind.
Køb for 1000 kr., og få et gavekort på 400 kr. 

Dette tiltag ville jeg ikke gå glip af, og da butikkerne åbnede kl.10, tog jeg ned i byen. 

Der var mange mennesker i vores gågade, det plejer der ellers aldrig at være. Under normale omstændigheder plejer Struers borgere at tage til Holstebro, da gågaden derude er noget hyggeligere, og der er flere muligheder for at få noget at spise, eller blot at sætte sig ned og nyde en fadøl. Og når det regner, eller vejret bare er træls, tager man i Herning Centret, hvor man kan gå i tørvejr. 
Men i disse tider hvor smittetrykket er højt i både Holstebro og i Herning, og man alligevel ikke kan sætte sig nogle steder og få noget mad eller en kop øl, kan man lige så godt, bare blive hjemme i Struer. 

Jeg tog i dag i MR. forretningen, og her var der mange mennesker. Så er det man må være opmærksom på at overholde afstanden til andre, man må udvise en tålmodighed, og stå og vente på man kan komme hen til de hylder man gerne vil kigge nærmere på. 

Som I jo ved, er jeg mest til brandet TOMMY HILFIGER.
Det har de ikke så meget af hos MR.,men det ved jeg godt. For da jeg i December tog en tur til Bruuns Galleri i Aarhus, hvor de har en Tommy Hilfiger shop. Der fik jeg at vide, at Tommy Hilfiger ikke er interesseret i at få deres tøj ud i butikkerne, det er kun lokkemad man finder der. Lokkemad der skal få dig ind på deres hjemmeside, for det er der de vil have du køber alt dit tøj, sko, smykker og ure, og hvad Brandet ellers byder på. Det er der alt det fede er, det man gerne vil iklæde sig. 

Hos MR. i dag, fandt jeg denne flotte RØDE T-shirt, samt denne blå skjorte.
I alt fik jeg købt for 1200 kr.
Der er kun 1000 gavekort af 400 kr., så på Mandag må jeg ned til MR., og se, om jeg er en af de heldige der kan få et gavekort på 400 kr. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar