søndag den 26. april 2020

STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS

Rygerkupeen holder stille for tiden, men er dog ikke rullet helt ud på et sidespor. Men når alt er lukket og det ikke er muligt at opleve noget, er det begrænset hvad der er at fortælle om.

Men på denne overskyet Søndag, triller Rygerkupeen ind til perronen og I skal være velkommen til at indløse en billet og stige ombord. Lad os så se, om ikke vi kommer på sporet af en god historie. 

I disse Corona krise tider priser jeg mig lykkelig over, jeg ikke har nogle pårørende jeg skal bekymre mig om. 

Tænk om man havde kone og børn, og vi skulle holde afstand til hinanden, eller leve adskilt fra hinanden grundet man var sat i karantæne. 
Din gamle mor som sidder på plejehjem, må du ikke besøge. Helt sikkert situationer der hver dag smerter. 

Hvor har jeg ondt af de stakkels børn, der havde set frem til at skulle fejre sin Konfirmation, og skulle med sine klassekammerater på Blå Mandag.
Og de Bedsteforældre som havde glædet sig til at samle hele familien og alle vennerne, til Guldbrylluppet. Man har gennem flere år set frem til netop den dag, hvor man kunne fejre man har levet sammen i 50 år. 

Ingen må blive fejret, man må ikke samles til fest, varme og menneskelige glæder. Ligegyldig hvad Myndighederne siger, kan det ikke undgås at det gør ondt, på alle der skulle have oplevet disse fester. 
Den der med man bare kan udsætte festen til Corona krisen er overstået, og hvornår er den det ? Det bliver jo aldrig det samme, som hvis man kunne have arrangeret festen på selve dagen. 

Eller den dybeste smerte af dem alle, at de ringer fra sygehuset og fortæller, at din pårørende ligger for døden, men du må ikke komme og siger farvel. Din pårørende skal dø helt uværdigt alene, uden de nærmeste samlet omkring sig.
Og til bisættelsen/ begravelsen, må man kun samle de få nærmeste. 
Det er en smerte en sorg man skal leve videre med resten af livet, at man ikke fik lov at sige farvel, at man ikke fik lov at tage en værdig afsked med sin kære.  
Jeg kommer let igennem denne krise, fordi jeg overhovedet ingen pårørende har. 

Jeg overholder ale Myndighedernes krav, for ikke at smitte eller blive smittet. 
Jeg tager kun ud for at handle ind, 1 til 3 gange i løbet af ugen. Og holder naturligvis stor afstand til folk omkring mig, og da jeg hjemmefra har planlagt hvad jeg vil købe, sørger jeg for hurtigt at komme igennem butikken og komme ud igen, så andre kan komme til og for at undgå man i de smalle gange laver unødige trafikpropper. 
Jeg griber kun ud efter de varer jeg vil købe, nogle gange kan man godt blive nysgerrig, men tager jeg en vare ned fra hylden for at kigge nærmere på den, stiller jeg den ikke op på hylden igen, så må jeg tage varen med mig hjem. 

Når jeg kommer ind i en butik, tager jeg ikke engangshandsker på, fornylig blev det forklaret i TV, at det ikke har nogen effekt, det samme gør sig gældende med den håndsprit der er i handlen nu.
I stedet inden jeg tager ud for at handle ind, går jeg i bad og tager helt rent tøj på, og vasker mine hænder grundigt inden jeg går ud af døren, og når jeg kommer hjem, vasker jeg igen mine hænder grundigt. 

Men for Pokker hvor lider man et savn, at man kun tager ud for at handle ind, og så tage hjem igen og sidder så her alene resten af dagen. Det er kun hvis jeg henter Take Away mad, der lige bliver en chance for en ekstra udflugt. 

 Jeg savner IRISH PUB I VINDERUP, åh hvor jeg dog længes efter de aftner hvor vi sidder omkring baren og drikker øl. 
Hvor nogle rafler, og andre spiller Dart eller Pool, og vi putter penge i Juke Boksen og lytter til de go'e gamle hits fra 60'erne,70'erne, og op til 0'erne. 
Den der stemning og summen af glade mennesker som bare hygger sig sammen, det savner jeg. 
Lad os håbe at det ikke er forbi for evigt, men at vi en dag forhåbentlig i 2021 igen må samles til hyggelige aftner på et værtshus. 
Jeg lover her, at når vi igen må mødes på Irish Pub i Vinderup, giver jeg gerne den første kasse øl. og lad os så få en hyggelig og festlig aften, lige som vi plejer, og som vi går og savner. 

Det jeg i løbet af en arbejdsuge ser frem til, er hvad de forskellige restauranter i Struer tilbyder af Take Away mad. 
Det er den eneste måde, hvor på man kan støtte disse restauranter, og være med til at sikre, de forhåbentlig kommer tørskoet gennem Corona krisen.

I går var jeg over hos Mike's Dinner i Bredgade Centret, efter Take Away mad. 
Denne uges menu fra Mike's Dinner, er Stegt Flæsk med Persillesovs, kun 75 kr. 
Prøv lige at se her, hvor meget man får for sine 75 kr. 

Kun en gang før har jeg fået så godt noget stegt flæsk, og det var på Rio Bravo i København. Hos Mike's Dinner, var det lige som man vil forvente, og alligevel overrasker ved at være så perfekt. 
En dejlig tyk velsmagende sovs, kartofler der er kogte, og store tykke stykker flæsk der er møre, saftige, saltede og dejligt sprøde. 

Hvor bliver det glædeligt den dag man igen må gå ud at spise, og sætte sig ved et bord i Mike's Dinner, og der nyde sin mad.
Til den tid håber jeg han sørger for at få en spiritusbevilig. For at sidde og spise så god mad, og kun kan få en sodavand til, borb borb ! Det er nu mest hyggeligt at kunne få et glas vin eller en fadøl til sin mad. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar