søndag den 8. marts 2020

PUB CRAWL PÅ VESTJYSK.

Det var i går jeg tog med på Pub Crawl, for nogle måneder siden meddelte Den Gyldne Dame i Vinderup, at Lørdag d.7.Marts skulle vi på en bustur, og besøge nogle værtshuse. Det skulle koste 300 kr. at deltage, og så var der mad. øl og bus.
En meget rimelig pris, naturligvis slog jeg til. 

Kl.11 skulle vi mødes på Den Gyldne Dame, og så med bussen. I alt deltog vi 24 personer.

Det var en bus der passer til et Pub Crawl, sådan en hyggelig gammel bus, og så var det en festlig kvinde som sad ved rattet, som havde sin Co-driver med.

Først skulle vi til Skive, og kørte ad den lille landevej, og i det fine solskinsvejr viste naturen sig fra sin smukkeste side.
I Skive skulle vi besøge værtshuset: Skibonitten. Et rigtig flot værtshus, med et herligt værtspar. 
Desværre er Skive ikke en by hvor man skal gå i byen alene, byen er Vestjyllands Chicago, her er det ganske enkelt for farligt at gå i byen, da der er meget vold og narko i nattelivet.
Men på sådan en Lørdag formiddag, var der roligt og hyggeligt, at være gæst på Skibonitten.
Skive er byen hvor bryggeriet Hancock ligger, så naturligvis drak vi Hancock pilsnere. 
Der var et par af vores piger, som lagde sig op på baren, og så var der ellers Bodytequila, kun til piger, så var der også et par raske drenge, som lagde sig op på baren, og så var der Bodytequila til mænd. 
Det var godt nok noget, der kunne sætte fut i fejemøget.

Sjovt nok spurgte pigerne som gav Bodytequila mig, om jeg syntes det var i orden ?
Ja  For Fanden da, jeg syntes er i orden, for jeg er sgu så træt af at høre på disse selv udnævnte politisk korrekte kvinder, som hver aften er gæster i Go Aften Danmark. Der sidder de og løfter pegefingre og bræger om hvordan andre kvinder skal opfører sig.
For nylig sad der nogle kvinder i Go Aften Danmark, som var stærkt forarget over at Michelle Obama viser sig med sin nøgne skulder, ja tænk sig, en nøgen skulder !
Jeg syntes godt nok det er sært, at de mener at den frie kvinde, ikke har ret til at klæde sig som hun vil, men skal være tildækket.
Og en kvinde må jo heller ikke smile eller være festlig, for hun skal være seriøs, så hun skal helst optræde som en sur kælling. 
Netop derfor holder jeg af de kvinder, som blæser højt og flot på disse regler, og bare giver den gas og netop er festlige. 

Da der var gået 5 kvarter skulle vi ud i bussen igen, og videre til Nykøbing Mors.
Vi kunne ikke dy os for at drille vores egen bodegamutter, som hedder Musse.
For i Nykøbing Mors skulle vi besøge værtshuset: Don Muss.
På Don Muss var der liv og glade dage, og her satte vi igen præg på stemningen med Bodyteqilaer, og fællessang til Bamses Venner. For det passede nu meget godt, at vi ville høre "Vimmersvej". 
Efter 5 kvarter skulle vi videre, og nu gik turen til Glynøre.
Det var en sejlklub vi besøgte, og her fik vi noget at spise.
En stor æggekage og grillpølser. 

Nu gik turen tilbage til Vinderup, hvor jeg skulle omkring Irish Pub, og putte penge i min sparekasse.

Så med toget hjem til Struer, men jeg var ikke klar til at tage hjem i seng. Jeg havnede på Hansis Bierbar, hvornår jeg tog hjem husker jeg ikke.
Men i morges vågnede jeg først kl.9, det er godt nok længe siden, jeg har sovet så længe.
Det er helt klart, at de næste 2 weekender, vil jeg forsøge at holde mig ædru. 








Ingen kommentarer:

Send en kommentar